Jeg føler mig tom

Kære pige på 12

Hvor er det altså bare super godt, at du skriver herind. Det er nemlig slet ikke meningen at man skal gå rundt og have det så dårligt, at man overvejer at lægge sig på togskinnerne.

Jeg synes ikke, du er unormal – du er bare en pige, der i et stykke tid har haft det dårligt. Og faktisk kan jeg se på dit brev, at du faktisk er ret god til at sætte ord på, hvordan du har det. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvordan du kan få hjælp, så du kan få det bedre.

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at din mor nok er bekymret for, hvordan du har det. Jeg tror, det er derfor din mor nogle gange kommer til at blive sur.

Så jeg tænker, at dig og din mor måske har brug for at lave nogle aftaler: En aftale kunne fx være, at hvis hun ringer på et tidspunkt, hvor du ikke bryder dig om at tale i telefon, kunne du måske skrive til hende, at du ringer om lidt? En anden aftale kunne måske være, at din mor så prøver at lade være med at blive så sur, at hun skriver at hun vil ringe til politiet? Tror du, at din mor og dig kunne lave sådan nogle aftaler?

Du skriver i dit brev, at du ikke viser hvordan du har det, når du er oppe i skolen. Jeg kan godt forstå, at du helst ikke vil have opmærksomhed. Men jeg synes alligevel, du skal overveje at fortælle til en lærer, hvordan du går rundt og har det i øjeblikket. For du er oppe i skolen mange timer hver dag.

Og hvis der er en sød lærer, du snakker lidt med en gang imellem, behøver du ikke skjule det, når du har det svært, mens du er på skolen. Og måske kan det faktisk hjælpe dig at vide, at der er en voksen på skolen der ved, hvordan du har det og kan støtte eller trøste dig, hvis du får behov for det?

Jeg ved ikke, hvor længe siden det er, at du har gået hos psykolog – og hvor længe det varede. Men jeg kan se på det, du skriver, at det måske ikke har været en god oplevelse for dig. Måske føler du ikke, at du blev forstået. Eller måske var der bare en dårlig kemi mellem psykologen og dig.

Men jeg synes, at du alligevel skulle overveje det igen – evt. hos en anden psykolog. Jeg kan nemlig læse i dit brev, at du lige nu går rundt helt alene med en masse tanker og følelser. Og det er vigtigt, at du får fortalt andre om dem. En psykolog kan være rigtig god at snakke med. Og han eller hun kan hjælpe dig, så du får det bedre.

Jeg håber, du har fået lyst til at overveje nogle af mine idéer. Og jeg håber, at du har fået lyst til overveje, om der måske kunne være en sød lærer på skolen, du kunne have lyst til at fortælle om nogle af de ting, du har skrevet om i dit brev. Og jeg håber også, at du vil overveje, om der måske kunne komme noget godt ud af at snakke med en psykolog.

Hvis du nu tænker, at disse to forslag ikke er mulige for dig – så er der andre muligheder for at tale med nogen. Mange unge, der ikke har kunnet tale med andre, har fået meget ud af en samtale med en voksen i Headspace. Jeg tror, at det også kunne være en god mulighed for dig. Hvad kan der ske ved at prøve?

Hvis det heller ikke hjælper, så vend tilbage til os. Så må vi tale om, hvad du så kan gøre.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får behov for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen