Hej pige på 13 år.
Tak fordi du skriver ind til BørneTelefonen, jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.
Du skriver i dit brev at du “strækker” fordi du gerne vil være smidig. Når du skriver det forstår jeg det som om at du laver udstrækninger og som du selv skriver mest i din ryg, er det mon rigtigt forstået?
Du fortæller at du går til gymnastik, mon det er på et gymnastikhold med andre mennesker, hvor i sammen øver jer i at blive smidigere?
Jeg tænker i hvertfald at når man går til en sportsgren som fx gymnastik, så er mange gode til noget forskelligt. Nogle er gode til at danse, nogle til at lave spring og andre er meget smidige. Når man går mange mennesker sammen og øver sig i at blive gode til noget kunne jeg forestille mig at man sammenligner sig lidt med andre en gang i mellem, kan du mon genkende den følelse og er det måske sådan du har det med smidigheden?
Jeg kan forstå på dit brev, at du faktisk strækker hver dag, også selvom du nogle gange ikke har lyst, og selvom det måske går meget udover din ryg, kan du ikke stoppe. Det får mig til at tænke på, om du mon har tanker om at udstrækningen er noget du skal, lige meget hvad eller om det er fordi du simpelthen så gerne vil være rigtig smidig, hvad tænker du om om det?
Du skal vide at det er sejt at du gør dig overvejelser om at det du, gør måske ikke er sundt for dig. Det fortæller, at du gerne vil passe på dig selv! Alene det, at du har skrevet ind til BørneTelefonen, er første skridt til at få noget mere hjælp til dit problem af en voksen.
Du fortæller at du er bange for at fortælle det til din mor, fordi hun har det med at bekymre sig meget om ting. Det fortæller mig at du gerne vil passe på din mor, men faktisk så har du som barn ret til at det er dine forældre som skal passe godt på dig. Det betyder, at de skal sørge for at du har det godt og er tryg.
Hvis du synes det er svært at snakke med din mor om, hvordan du har det, kan du måske bruge denne hjemmeside fortæl noget der er svært
Her kan du find god råd til hvordan man kan få sagt noget, der er svært, til en voksen. Du kan måske også vælge at skrive et brev til din mor om, hvordan du har det. Jeg synes nemlig, at du har været rigtig god til at forklare det i dit brev til BørneTelefonen. Og nogle gange er det nemmere at fortælle noget på skrift.
Hvis du har brug for at snakke med en anden voksen om det kan du overveje om du har lyst til at snakke med en sundhedsplejerske. Har du mon hørt om sådan en?
Sundhedsplejersken arbejder på din skole og har måske et kontor der. En sundhedsplejerske ved også ret meget om kroppen og kan måske hjælpe dig med at forstå hvordan du kan øve dig i at blive smidig, men også passe godt på din krop, som jo stadig vokser og skal passes ekstra godt på!
Hun kunne også være god at snakke med om din følelse af at du tvinger dig til at strække og har svært ved at stoppe med det. Sundhedsplejersken har ikke tavshedspligt når du er under 18 år. Det betyder, at hvis der er noget du fortæller som bekymre hende, så må hun faktisk sige det til din mor. Men hvis du har mod på det så er jeg sikker på hun også kan hjælpe dig med at få det sagt.
Til sidst vil jeg fortælle dig at du altid er velkommen til at ringe ind på BørneTelefonen på 116111, her sidder der altid en voksen klar til at snakke med dig. Det er også gratis og anonymt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
