Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er unormal..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige 13 år

Jeg kan godt forstå, du savner at hænge ud med dine venner, og at du er træt af at skulle kæmpe så meget med tankerne om krop, vægt og udseende. Jeg vil nu ikke kalde dig unormal. Der er mange på din alder der pludselig bliver meget bevidste om deres krop og deres personlighed. Det er i teenageårene, de fleste finder ud af hvem de er. Og mange sammenligner sig med de andre. Mange unge har det skidt med deres krop - også selv om de har en fin og normal krop.

Men hvor er det sejt af dig, at du har sagt til dine forældre, at du synes, at I skal spise sundere. Hvis man gerne vil tabe sig, er det den helt rigtige måde at gøre det på: at spise sundere. Men jeg vil understrege, at det er meget vigtigt at spise nok mad. Især i teenage årene hvor kroppen skal bruge energi til at udvikle sig. Hvad tror du, der skal til, for at dine forældre har lyst til at være med på at spise sundt? For det behøver jo ikke tage længere tid at spise sundt end at spise usundt. Måske kan du foreslå, at du selv kan have en mad-dag om ugen. Måske kan du bestemme, hvad I skal have til aftensmad og finde en sund opskrift? Og måske kan du finde en sportsgren, som du synes kunne være sjovt. Så bliver det pludselig sjovere at leve sundt. Måske har dine forældre en idé til en sjov sportsgren.

Du skriver at du ikke længere ses med dine tidligere venner. Men måske har du netop nu brug for at se dem nu, hvor du har det svært? For så kan det være en lettelse at snakke med nogen. Kunne du have lyst til at tage kontakt til en af dem igen?

Jeg ved godt, at tanken om at få anoreksi og tabe sig rigtig meget i en fart, kan lyde fristende. Men anoreksi er en sygdom, det er ikke en slankekur. Og man får det ikke bedre med sin krop af at få anoreksi - det kan næsten være det modsatte. Hvis du har set billeder af mennesker med anoreksi, vil du sikkert synes, de ser meget tynde ud. Men ofte ser de selv noget helt andet i spejlet. Og det gør det så farligt.

Cutting er alvorligt, da det kan medføre betændelse, blødning og andre ting. Og så efterlader det nogle grimme ar på huden. Der er nogle unge der cutter for at glemme, at de er kede af det. Men det hjælper ikke på længere sigt. Du kan læse mere om selvskade her: http://www.lmsos.dk.

Jeg tænker, at det er en god idé at sige til dine forældre, at du har det svært for tiden. Og måske også at du bare stirrer op i loftet, når du kommer hjem. De kender dig, og måske har de nogle forslag. Måske har de også selv prøvet at have det sådan. De har jo også været teenagere engang. Hvis du synes det er svært at sige det direkte, kunne du også skrive det i et brev til dem. 

Hvis man har det svært, kan det også være rart at snakke med en, der ikke kender en. Fx en psykolog. Det er noget dine forældre kan hjælpe dig med. Eller også er der måske en anden voksen du kender, du kunne sige det til. Fx en lærer eller en fra din familie.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig lidt på vej! Du lyder som en både sej og sød pige og du fortjener at få det bedre nu.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat