Kære dig.
Tak for dit brev. Jeg forstår det sådan, at du lige i øjeblikket mærker en skrøbelighed, som du ikke helt forstår og bliver ked af det.
Jeg vil gerne starte med at sige, at når jeg læser dit brev, så får jeg den tanke, at du på trods af du lige nu føler dig skrøbelig, virker som en rigtig stærk pige. Hvorfor den tanke kommer til mig, er fordi du netop nævner, at du blev mobbet engang, men på trods af det, fik du det godt igen - indtil for et år siden. At rejse sig efter mobning, kan være rigtig svært, men det lyder til du gjorde det. Hvad skyldes det mon?
Du skriver også, at du har skadet dig selv før, men du stoppede. Hold da op, tænk at du kunne det...! Noget, der er så svært for mange andre, gjorde du. Det skal du gerne gøre igen, for du kan godt. Det ved du nu - af erfaring. Hvad hjalp dig mon dengang til at stoppe? Hvor fik du den styrke fra? Den styrke må du have i dig og finde frem igen. At skære i sig selv handler mange gange om en måde at forsøge at klare det, man oplever er svært. Desværre hjælper det dig måske kun lige i øjeblikket, men ikke i længden.
Du skriver, at det ændrede sig for et år siden. Hvad skete der mon der? Hvad begyndte at blive anderledes?
Du spørger om det kan skyldes, at du savner dine gamle venner og du nævner som sagt også, at du tidligere er blevet mobbet. Jeg ved ikke, hvad din ked-af-det-hed præcis skyldes, men jeg tænker, når du føler, det er vigtigt at nævne her i brevet, så kan det måske godt kan have noget med det at gøre. Det får mig så til at tænke på, hvordan dit liv mon ser ud nu i forhold til at have gode venner? Nogle gange, når man længtes efter noget eller savner noget, så er det fordi det ikke er der lige nu. Nu gætter jeg bare, men oplever du mon, at du føler dig lidt ensom eller at det er svært det med venner i øjeblikket?
Skulle det nu være sådan, at det ikke er lige til at finde ud af, hvorfor du er ked af det, (fordi sådan kan nemlig også nogen gange være), så kunne du måske finde ud af, om der kunne være en måde, som du kunne bekæmpe "ked-af-der-heden" på.
Det modsatte af ked af det, er glad. Hvad gør dig glad? Hvad betyder noget for dig? Når du mærker ked-af-det-heden komme snigende ind på dig, hvad kunne så snyde den? Nogle gange, så er det bedste "våben" ens forældre, veninder, kæledyr, søskende, en sportsinteresse eller en hobby eller noget andet, der kan få tankerne lidt væk. Særligt det at tale om ked-af-det-heden, kan også være med til at tage pusten fra den.
Hvis det ikke lykkedes at vinde over ked-af-det-heden, så tænker jeg, at du måske skal tale med lægen. Både om ked-af-det-heden, men også om det med at du nogen gange skader dig selv, fordi så tror jeg måske, at du skal have hjælp fra andre til at få det lidt bedre. Hvis du ender med at vælger denne løsning, så skal du vide, at du altid er meget velkommen til at kontakte os igen, hvis du gerne vil have hjælp til at forberede dig på sådan en samtale med lægen. Der findes også et sted, som hedder LMS, hvor der ville være nogen, som ville kunne gå med dig, hvis du kunne have brug for det. Du kan se mere her: http://www.lmsselvskade.dk/saadan-faar-du-hjaelp/ Her kan du også læse lidt mere om de forskellige andre muligheder, som LMS har for at hjælpe.
Til sidst, vil jeg spørge dig, om du mon kunne komme i kontakt med nogle af dine gamle venner og om du ville have lyst til, at I kunne ses eller tale sammen engang imellem? Måske kan du finde dem på de sociale medier, Facebook, Instagram, Twitter eller andet? Hvis du kan og har lyst, så held og lykke med det.
Jeg håber, at der var noget i svaret, som du kan bruge. Ellers er du også altid meget velkommen til at ringe eller sms´e til os på 116 111 eller skrive til os på chatten.
De bedste hilsner
BørneBrevkassen.
savn selvskade, men stoppede. hvordan lykkedes det dig? Jeg ved at det kan være utrolig svært at stoppe, så hvor fik du den styrke fra? Kan du gøre det igen eller tror du at du skal have hjælp?
