Brev

Jeg er manipulerende

Kære Børnetelefon

Jeg er en sekstenårig, der i fire år har lidt af anoreksi, svær depression og voldsom selvskade. Flere gange har jeg været indlagt på den psykiatriske afdeling og på skadestuen, jeg er blevet hentet af politiet og lagt i håndjern, jeg er blevetbæktefikseret og har boet på to forskellige opholdssteder. Men det er ikke derfor jeg skriver.

Jeg skriver fordi jeg oplever mig selv som værende enormt manipulerende og jeg hader det, men kan samtidig ikke lade være. Jeg kan græde på kommando; finde på at udsætte mig selv for de vildeste farer; spille så godt skuespil og lade som om jeg ser og hører ting andre ikke kan; jeg opdigter så realistiske historier om, at jeg eksempelvis er blevet misbrugt eller overfaldet; – og alt sammen fordi jeg elsker at sætte folk omgang.

Jeg får et kick, når folk omkring mig går i panik fordi jeg bløder så voldsomt fra mine cuttingsår eller når folk omkring mig er så bange for at nærme sig mig, fordi jeg står med knive eller glasskår i hånden, at de må tilkalde politiet, så de kan få mig tvangsindlagt på den lukkede. Jeg elsker det. Dramaet. Actionen.

Og selvom ingen ved, at meget af det er bevidst og direkte løgn, så føler jeg mig så forkert. Jeg ved det ikke er i orden og at jeg er direkte manipulerende, men jeg kan bare ikke lade være. Selv har jeg tænkt (selvom jeg ikke er meget for at indrømme det), at jeg måske kunne lide af en personlighedsforstyrrlse.

Men hvordan skal jeg få hjælp til det? For hvis jeg fortæller menneskene omkring mig, at jeg er lystløgner og manipulerer med dem, så vil de jo komme til at se helt vildt ned på mig og aldrig stole på mig igen…. HJÆLP!!!

Mvh Skytten

16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære du på 16 år,

Det er sejt, at du er så ærlig omkring dig selv og har haft overskud til at skrive.

Jeg tænker, når jeg læser dit brev med de ting, du har oplevet, at du er en fighter, et menneske med mange resurser. Du skal nok have lidt hjælp til at få vendt din energi til noget godt for dig i stedet for, som det er lige nu.

Det lyder som om, du skammer dig over din måde at være på, siden du ikke har fortalt det til nogen. Er det mon sådan, du har det? Jeg kan sagtens forstå dig, men du har ikke nogen grund til at skamme dig. Du er kommet ud i en situation, som du har brug for hjælp til. Det kan være rigtigt hårdt at gå med den slags problemer alene.

Jeg forstår godt dine tanker om, at andre kan tænke dig som lystløgner. Men at turde, at være ærlig omkring sig selv, vil komme til at stå meget stærkere, specielt fordi du gerne vil have hjælp. Du vil komme til at stå meget mere troværdig over for andre og over for dig selv. Du har jo ikke gjort det ting for at snyde nogen, men nok mest for at få omsorg og bede om noget, du har brug for. Det er bare blevet en uheldig måde, det kommer til udtryk.

Kunne du få kontakt til de psykologer/psykiater, der før har hjulpet dig, så I sammen kunne lægge en plan til dig. Det er vigtigt, at du får professionel hjælp. Det betyder ikke, at de kan få dine tanker og handlinger til at gå væk, men de kan give dig nogle handleanvisninger og redskaber som kan hjælpe dig. Jeg ved fra andre unge, der skal ændre på deres adfærd, at det kan være rigtig rart at fortælle sin familie, at man er i gang med at øve sig i at komme væk fra sine dårlige vaner. Men ved familien det, så kan familien (og venner) være med til at støtte dig i at skabe de gode forandringer. Og at de ved, at du i en periode godt kan være lidt sårbar, fordi du er ved lære dig selv at kende på en nye måder. Det tager tid og energi. Men jeg tænker, at det kan du og du kan gøre det i samarbejde.

Åh jeg ved godt, at svaret til dig lægger så meget op til, at du selv skal søge hjælp hos psykologer/psykiatre og din familie. Men jeg mener at det er nødvendigt, hvis du skal skabe forandringer sammen med dem, du holder af og holder af dig. Jeg håber, at du holder fast i dit mod og vilje til at få det bedre og får taget hul på snakke med din familie, psykiater eller psykolog. Måske kan du vælge hvem, du vil tale med i første omgang. Det er i hvert fald vigtigt, at det er folk som er omkring dig og har professionel viden om det, du kæmper med og kæmper for at forandre.

Jeg ønsker det bedste for dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Læs mere her

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade

Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser

Læs mere

Se flere der hjælper

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Prøv at bygge et brev

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.