Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg er ikke mig selv

Kære børnebrevkassen
jeg skriver det her på, hvad jeg vil kalde mit alder laveste nogensinde. Jeg har lige lagt barberbladet væk med tre revner i min arm, og de bløder endnu. Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker for mig. De fleste jeg kender ville nok beskrive mig som en meget glad person. Det plejede jeg at være, men hele 2019 har jeg ikke været som jeg plejer. Især de sidste par uger har været hårde. Jeg havde, hvad der føltes som et angstanfald midt i skoletiden, og jeg har sovet næsten hver dag efter skole, selvom jeg får den søvn, jeg skal have.

Jeg har faktisk haft det mega godt i dag. Jeg har ikke følt mig så glad i flere måneder. Men så i løbet af fem minutter begyndte det bare at strømme til mig med dårlige tanker. Ser du, på det sidste har jeg skubbet alle meget langt væk fra mig. Alle udover min kæreste. Jeg vil ikke rigtig tale med andre end ham, og når jeg så er bare den mindste smule sur på ham eller omvendt, føler jeg mig så fortvivlet. Det gik tidligere op for mig, at jeg måske gjorde præcist det samme med ham som med alle andre. Jeg bliver sur over ingenting og gider derefter ikke snakke med nogen overhovedet.

Jeg kom på den tanke, at det måske ikke var fordi jeg ikke klikker med andre, men at jeg måske bare er pænt nederen selv.

Så nu har jeg for fem minutter siden skåret mig selv i armen. Jeg kan virkelig ikke sige hvorfor. Men det føles bare som om, at jeg har lyst til at have det dårligt. Jeg sidder seriøst og skriver videre på det her for at distrahere mig selv fra at gøre det igen.

Jeg havde bare virkelig lyst til at sige det til nogen, og jeg stoler ikke rigtig på mine forældre, for de tror sikkert bare det er hormoner, der gør mig småsur hele tiden. Hvilket det måske også er, og jeg overreagerer. Og min mor kritiserer mig hele tiden for ikke at dyrke ret meget motion. Det eneste, der gør mig glad lige nu er at male, men om lidt har jeg ikke flere penge, og mine forældre vil ikke betale for lærreder og sådan.

Jeg har bare brug for at sige det til nogen, som det er.
Tak på forhånd

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Jeg kan høre i dit brev, at der er rigtig mange tanker og bekymringer i dit liv lige nu. Du viser et stort mod ved at skrive herind.

Jeg vil meget gerne komme med nogen forslag til, hvordan du kan komme lidt videre med dine bekymringer og måske få noget hjælp til det som er svært i dit liv. Jeg vil prøve at dele mit svar op, så du kan få mest muligt ud af det.

I dit brev starter du med at fortælle, at du har selvskadet. Det sker for mange børn og unge, at det er noget, de har lyst til, hvis de har en masse følelser indeni, som de måske ikke kan styre eller forstå. Er det mon også sådan for dig?

En rigtig god ide kan være at tale med en voksen om det. Måske har du en forældre, en moster eller en lærer, som du er tryg ved? Vi ved hos BørneTelefonen, at det kan hjælpe meget at tale om selvskaden, og de problemer der kan ligge bag. Måske du kan starte med at vise personen dette brev? Det kan nogen gange være en god måde at starte samtalen på.

Selvom man taler med en voksen, så kan det være meget rart også selv at kunne gøre noget. Derfor sender jeg dig her et link til BørneTelefonens hjemmeside. HER kan du kan finde flere gode råd til, hvad du kan gøre, når du føler trangen til at selvskade.

Du skriver i dit brev, at du føler dig fortvivlet. Både overfor din kæreste og dine venner, som du har skubbet væk. Det er naturligt, at hvis man går og er rigtig ked af det, så har man heller ikke det store overskud til dem omkring sig. Og når man så skubber andre væk, kan man få det endnu dårligere, fordi man også føler sig ensom. Måske er det også sådan for dig?

Jeg tænker derfor, at det vigtigste for dig er at finde ud af, hvorfor du har det, som du har det. Det kan en psykolog være en rigtig god hjælp til. Måske findes der en skolepsykolog på din skole? Ellers kan du gå til din læge og få en henvisning til en psykolog.

Til slut i dit brev skriver du, at du ikke vil tale med dine forældre. Jeg vil alligevel sige, at det måske er en rigtig god ide. Dine forældre har ansvaret for, at du har det godt. Jeg forestiller mig, at de meget gerne vil vide, hvordan du går og har det. Igen vil jeg råde dig til at vise dem dit brev, hvis det er svært at starte samtalen.

Hvis du stadig ikke har lyst til at tale med dine forældre, vil jeg foreslå dig at tænke over, hvem du ellers kan tale med. Måske kan du øve dig på at sige det til en lærer, en god venindes mor eller en i din familie?

Jeg ønsker dig alt det bedste. Hold fast i det mod og den ærlighed, som du viser ved at skrive herind.

Hvis du har brug for flere råd eller vejledning, så er du velkommen til at ringe eller chatte med os på 111116.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat