jeg er ikke mig selv

Kære pige på 14

Jeg kan høre i dit brev, at der er rigtig mange tanker og bekymringer i dit liv lige nu. Du viser et stort mod ved at skrive herind.

Jeg vil meget gerne komme med nogen forslag til, hvordan du kan komme lidt videre med dine bekymringer og måske få noget hjælp til det som er svært i dit liv. Jeg vil prøve at dele mit svar op, så du kan få mest muligt ud af det.

I dit brev starter du med at fortælle, at du har selvskadet. Det sker for mange børn og unge, at det er noget, de har lyst til, hvis de har en masse følelser indeni, som de måske ikke kan styre eller forstå. Er det mon også sådan for dig?

En rigtig god ide kan være at tale med en voksen om det. Måske har du en forældre, en moster eller en lærer, som du er tryg ved? Vi ved hos BørneTelefonen, at det kan hjælpe meget at tale om selvskaden, og de problemer der kan ligge bag. Måske du kan starte med at vise personen dette brev? Det kan nogen gange være en god måde at starte samtalen på.

Selvom man taler med en voksen, så kan det være meget rart også selv at kunne gøre noget. Derfor sender jeg dig her et link til BørneTelefonens hjemmeside. HER kan du kan finde flere gode råd til, hvad du kan gøre, når du føler trangen til at selvskade.

Du skriver i dit brev, at du føler dig fortvivlet. Både overfor din kæreste og dine venner, som du har skubbet væk. Det er naturligt, at hvis man går og er rigtig ked af det, så har man heller ikke det store overskud til dem omkring sig. Og når man så skubber andre væk, kan man få det endnu dårligere, fordi man også føler sig ensom. Måske er det også sådan for dig?

Jeg tænker derfor, at det vigtigste for dig er at finde ud af, hvorfor du har det, som du har det. Det kan en psykolog være en rigtig god hjælp til. Måske findes der en skolepsykolog på din skole? Ellers kan du gå til din læge og få en henvisning til en psykolog.

Til slut i dit brev skriver du, at du ikke vil tale med dine forældre. Jeg vil alligevel sige, at det måske er en rigtig god ide. Dine forældre har ansvaret for, at du har det godt. Jeg forestiller mig, at de meget gerne vil vide, hvordan du går og har det. Igen vil jeg råde dig til at vise dem dit brev, hvis det er svært at starte samtalen.

Hvis du stadig ikke har lyst til at tale med dine forældre, vil jeg foreslå dig at tænke over, hvem du ellers kan tale med. Måske kan du øve dig på at sige det til en lærer, en god venindes mor eller en i din familie?

Jeg ønsker dig alt det bedste. Hold fast i det mod og den ærlighed, som du viser ved at skrive herind.

Hvis du har brug for flere råd eller vejledning, så er du velkommen til at ringe eller chatte med os på 111116.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.