Brev

Jeg cutter av

I må seriøst svarer på det her spørgsmål, har brug for noget direkte hjælp til lige præcis mit cutterig Ja jeg har cuttet i over en uge nu, jeg har allerede over 50 sår på mine arme, da jeg ikke kan holde smerten ud at tænke på min kæreste skal på efterskole om et halv år og han siger selv han ikke tror han kan holde den

så om et halv år, ligger han og nusser, kæler og kysser med andre piger.. Og når han kommer tilbage vil han gerne være sammen med mig igen.. Jeg får det helt dårligt over det.. Og jeg giver ikke slip op ham så længe jeg kan have ham, det kan jeg ikke, får lidt under et år siden rejste han mig op da jeg godt og vel lige var nået bunden..

Jeg havde spiseforstyrrelse og var ekstrem tynd, nu er jeg ikke mere og han har gjort så jeg indså at jeg havde et problem og at min krop var perfekt før jeg begyndte at slanke mig.. Så kan ikke bare lade ham gå.. Prøver også lidt at snakke med ham men har aldrig været åben har altid været lukket.. Selvom jeg siger til mig selv at jeg aldrig cutter igen, gør jeg det fordi det bliver en afhængighed og hvis jeg ikke skærer i mig selv så ville mit hjerte dø,

jeg kan knap nok få vejret eller tænke eller noget som helts hvis noget rammer mig dybt nok som det her, jeg kan ikke lide at de gør så ondt i hjertet at det tager pusten og alt fra mig.. Så må det hellere gøre ondt på armende så jeg tænker mere på det.. -Hvad gør jeg??

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år, tak for dit brev med overskriften "Jeg cutter av".

Dit brev tyder for mig på, at du ser en sammenhæng mellem din cutten, og det at din kæreste skal på efterskole. Og det er godt set af dig.  
Jeg kan forstå, at han tidligere har hjulpet dig med nogle problemer, bl.a. en spiseforstyrrelse, og det kan jeg godt forstå, at du er meget glad for - og bl.a. også derfor glad for ham. Men det virker som om, du har svært ved at snakke med ham, både om det og om, at du vil komme til at savne ham... Måske kan det også være svært for ham at snakke om disse ting?

Men det vil måske være godt for jer begge, om I prøver på det. Måske kunne du starte med at sige til ham, hvor glad du har været for den støtte, han har givet dig, og at du vil komme til at savne ham, når han skal på efterskole?
Det kan måske være starten på, at I også kan få snakket om andre ting? Det kan være, at han også synes, det er svært, så måske skal der flere forsøg til, før I kan få talt om det, der virkelig optager jer? Det kan godt være, at det tager noget tid, før I kommer ind på, hvad I begge synes er vigtigt, men hvis I ikke prøver, sker der ikke noget.

Ville det være en ide at vise ham dette brev? Eller kunne du måske ringe til BørneTelefonen og få nogle andre råd? Eller du kan sms'e med rådgiveren, hvis du foretrækker at skrive...

Mange kærlige hilsner BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat