Jeg cutter

Kære pige på 14 år

Du føler, at du er en alt for stor kylling til at tale med nogen om dine cuts. Jeg synes ikke, at du lyder som en kylling. Du har indset, at der er et problem, og det vil du gerne gøre noget ved. Det er da helt vildt sejt! Og så er det flot og modigt gjort, at du har formuleret det hele i et brev til os. Tak for det.

Jeg er sikker på, at mange andre piger vil kunne genkende sig selv i din historie. En del piger, der er utilfredse med deres krop, går nemlig på slankekure, selv om de slet ikke har brug for det. For nogle tager slankekuren overhånd og udvikler sig til en form for spiseforstyrrelse. Jeg er ked af at læse, at det var hvad der skete for dig.

Din mor blev bekymret, og det kan du egentlig godt forstå. Det kan jeg virkelig også. Og jeg synes faktisk, at det var rigtig godt, at hun tog dig med til lægen… Også selv om du nu tænker, at det var grunden til, at du senere begyndte at cutte.

Lægen sagde, at du skulle tage på. Det er rigtigt, at det at tage på i vægt er en del af processen med at få det bedre… Men det lyder som om, at lægen overså noget vigtigt – nemlig grunden til, at du overhovedet begyndte at sulte dig selv. Man får det ikke bedre indeni, bare fordi man tager på i vægt. Det oplever du lige nu på din egen krop.

Man kan sige, at både det at cutte og sulte sig selv er en måde at gøre skade på sig selv på. Du kender måske udtrykket "selvskadende adfærd" - det dækker bl.a. over det at cutte. Nogle gør det, fordi de har en indre smerte, som de føler bliver nemmere at udholde, når de cutter eller sulter sig selv. Man kan opleve, at den fysiske smerte fjerner fokus fra den psykiske smerte. Men den psykiske smerte forsvinder ikke. Jo før, man kan få hjælp til at stoppe den selvskadende adfærd, jo bedre.

Derfor synes jeg, at du og dine forældre skal tale med lægen om, hvordan du kan få hjælp til at få det bedre indeni. Måske kan det hjælpe med nogle gode samtaler med lægen. Det kan også være, at lægen foreslår, at du taler med en psykolog, eller at du starter i en gruppe med andre piger, der har det på samme måde. Tag din mor eller far med til lægen, så de kan hjælpe med at høre, hvad der er af muligheder. Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at du finder nogen, som er gode at snakke med, for det er ofte nøglen til at få det bedre.

Du kan også finde hjælp uden om lægen. Landsforeningen mod Selvskade og Spiseforstyrrelser (LMS) tilbyder støtte, hjælp og rådgivning. Du kan finde deres hjemmeside her: www.selvskade.dk Jeg synes, at du skal vise din mor hjemmesiden og lade det være udgangspunktet for en snak om, at du faktisk er begyndt at cutte. Før eller siden tror jeg, at dine forældre vil få øje på dine ar, og jeg tænker, at det er meget rarere for dig, at du selv får lov at fortælle det, end at de skal opdage det ved et tilfælde. Tror du ikke…?

Mens du går og samler mod til at få fortalt dine forældre, at du har cuttet, kan du måske forsøge at modstå trangen til at cutte, så du ikke får endnu flere ar. For nogen hjælper det at lave en liste over ting, de kan gøre, når trangen melder sig. Det kan f.eks. være at være sammen med andre, at ringe til en veninde, at høre en god sang, at se ens yndlingsfilm eller at gå en tur. På den måde fjerner du dig fra muligheden for at cutte. Det er ikke sikkert, at det fungerer for dig, men der sker jo ikke noget ved at give det et forsøg…?

Du underskriver dig "problembarnet". Måske er det et udtryk, du har hørt voksne bruge? I mine øjne findes der ikke problembørn eller problemmennesker. Du er ikke et problem – du har bare et problem… Og ved at skrive til os, viser du, at du er klar til at gøre en indsats for at løse problemet. Det er virkelig godt gået!

Jeg håber, at du snart får det bedre med hjælp fra de voksne omkring dig. Husk at du altid kan ringe til os på telefonnummer 116111, hvis du får brug for et lyttende øre eller en opmuntrende snak.

Kærlig hilsen BørneTelefonen