Kære D.
Tak, fordi du har skrevet ind til brevkassen. Allerførst har jeg brug for at skrive, at jeg blev så glad for at læse, at du valgte at fortælle, hvordan du havde det i sommers til din mor. Når man har været udsat for en forfærdelig oplevelse, er det vigtigt at få hjælp – at du fortalte det til din mor, og at I sammen fandt en psykolog, er rigtig vigtigt for at komme videre.. Så sejt og modigt gjort!
Desværre kan jeg forstå på dit brev, at du stadig har det så dårligt, at du ofte skærer i dig selv. Du skriver, at du taler med dine veninder om det. Men jeg bliver lidt nysgerrig på, om din mor mon godt ved, at du faktisk ikke har fået det meget bedre siden i sommers? Måske tror din mor, at du har fået det bedre, efter du har gået lidt hos psykologen? Du skriver ikke, hvorfor du ikke længere går hos psykologen.. Kun at du ikke følte, at det hjalp.
Det er sådan med psykologhjælp, at det helst skal begynde at hjælpe ret hurtigt, og ellers kan det være bedre at snakke med en anden psykolog - eller at psykologen prøver at gøre tingene på en anden måde. Der kan være noget i "kemien" mellem psykologen og en selv, der ikke fungerer - ligesom med alle andre mennesker. Mon det kunne være en mulighed for dig at prøve at snakke med en anden psykolog?
Det er selvfølgelig rigtig dejligt og vigtigt at have nogle gode veninder, som man kan tale godt med, men ind imellem kan man have det så svært, at man har brug for hjælp fra nogle voksne.
Du skriver også, at du "hader din krop" - og at der er mange, der siger, at du er tynd. Mon din mor også har lagt mærke til, at du er begyndt at spise mindre? Du spørger, om man kan klare sig på et halvt rundstykke og aftensmad - Jeg tror godt, at du inderst inde kender svaret på, hvorvidt det er nok mad i løbet af en dag. Men for en sikkerheds skyld vil jeg lige skrive, at det ikke er nok at spise så lidt mad! Kroppen har brug for varieret kost og flere måltider i løbet af dagen. Hvis kroppen ikke får rigeligt mad, har den ikke noget at arbejde med. Med andre ord vil den med tiden få svært ved at passe godt på dig. For lidt mad kan fx gå ud over dit skolearbejde, fordi man bliver træt og får svært ved at koncentrere sig. Jo mindre man spiser, jo sværere har kroppen ved at opfylde sit job som en "god og sund krop". Så nej, kroppen kan ikke holde til, at man sulter sig.
Tanker om mad – og måske ligefrem det, at man spiser for lidt, kan være rigtig farligt, og det er vigtigt, at man reagerer hurtigt, så det ikke ender med, at man kommer så langt ud, at det er svært at tænke på alle de andre ting, der er i livet: Fx din familie, veninder, skole, fritidsinteresser osv.
Jeg ved fra andre, der også har dårlige tanker om deres krop, at de indimellem føler, at den eneste måde, de kan "kontrollere" den på, er ved at "sulte" sig selv, men det er ikke løsningen, men derimod måske med til, at man kommer til at hade kroppen endnu mere, fordi man konstant tænker på den.
Derfor håber jeg, at mit svar måske har givet dig lysten til at fortælle nogle voksne, fx din mor, hvordan du har det med din krop. Du viste i sommers, at du har modet, så du KAN gøre det igen, så du kan få hjælp til at lære at holde af din krop. Løsningen er ikke, at du sulter dig selv, men lærer at acceptere den. Og det tænker jeg, at det kunne være godt, hvis du fik noget hjælp til.
Hvis du har lyst til det - og har brug for råd, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116111.
De bedste hilsner til dig
Fra BørneTelefonen
