Brev

I netværksplejefamilie men cutter stadig og har selvmords tanker

hej bb
jeg er 14 år jeg har skrevet til jer før om mit liv men nu er det ovre jeg er i netværksplejefamilie og cutter stadig. min kæreste ved det ikke jeg tør ikke at sige det men jeg ville heller ikke holde noget hemmeligt for ham jeg har sagt til ham at jeg er faldet fordi jeg er klosedt men jeg har i virgligheden krasedt med mine negle.
 jeg gør det hvis jeg bliver nevøs min plejemor siger at hun blir bekymret når jeg gør det jeg er så ked af det jeg har også selvmordstanker igen og er på en måde glad for det men det skal man jo ikke være jeg er så bange for at ende et sted på en anstald for børn det har jeg nemlig hørt af kumunen før jeg er så skræmt og tænker mig på en anstaldt det.. 
jeg er bange når jeg gør det altså cutter på min håndryk jeg har klippet mig i huden med en negleklipper og så har jeg kraset i mig selv og så ville jeg mægtigt gerne ringe til jer men har ikke mulighed for på gaden er der nogen der lytter og i skolen heller ikke og derhjemme lytter de også 
kære bb hvad kan jeg gøre hjælp mig giv gode råd

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ”pige på 14 år”.

Mange tak for dine breve. Jeg har læst dem begge to, men sender dig et samlet svar.
Det lyder som om, du er havnet i en rigtig svær situation… Hvor er det flot, at du alligevel har fundet overskud til at skrive ind til os i BørneBrevkassen. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt videre.

Den situation du er kommet i, kan være svær at komme ud af alene. Jeg tænker, at det rigtig vigtigt, at du finder en god voksen, som du kan betro dig til… Det kunne være din klasselærer, en god venindes mor, en god nabo eller måske din plejemor..? Hvis I har en sundhedsplejerske på skolen, kunne du måske også få en snak med hende, hvis de andre forslag ikke rigtig er mulige for dig…?

Jeg kan læse ud af dit brev, at din plejemor ved, at du cutter. Det tænker jeg umiddelbart kan være godt for dig - også at hun bliver bekymret. Cutting er jo et klart tegn på, at du ikke har det godt, og som du selv skriver, så gør du det, når du bliver nervøs. Det at din plejemor ved det, tænker jeg er fint, fordi hun så er opmærksom på, at du ikke har det godt og at du har brug for ekstra støtte… Jeg kender hende jo ikke, men jeg synes, det lyder som om, at hun vil dig det godt.

Du skriver i dit brev ikke noget om, hvordan dit forhold er til din plejemor…? Men jeg tænker på om det kunne være en mulighed for dig, at få en god snak med din hende..? Det er måske også nemmere at åbne en snak med hende, når hun i forvejen ved, at du cutter..? Måske kunne du vise hende brevet til brevkassen og mit svar..?

Jeg tænker, at den snak måske kunne åbne din plejemors øjne for, hvor svært du har det. Der er ikke ret mange voksne, som ved hvordan de skal forholde sig til, hvis unge cutter. Måske er din plejemor ikke klar over, hvad hun skal sige og hvordan hun kan støtte dig. Men måske kunne I hjælpes ad med at finde ud af det..?

Du fortæller i brevet, at du frygter at komme til at ende på en anstalt for børn. I dag er der ikke længere noget, der kaldes for anstalter, så det kan jeg godt love dig ikke kommer til at ske. Men hvis det er sådan, at du gennem lang tid har haft det så skidt, at du skærer i dig selv; og at du får tanker om at begå selvmord, så kan det være, at du har brug for behandling..? (Og der kan det måske være nødvendigt at du skal være i længere tid enten på et behandlingshjem for unge eller på en psykiatrisk afdeling for unge...)

Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg slet ikke ud fra dit brev kan vurdere om, det er nødvendigt, men jeg tænker, det kunne være en rigtig god ide, hvis du også fik snakket med din plejemor (eller en anden voksen) om din frygt for at ende på en anstalt.

Du nævner også, at du ikke tør fortælle din kæreste, at du cutter. Det forstår jeg godt, for det kan være svært at forudse, hvordan han vil reagere på det… Omvendt, så tænker jeg at det må være svært at skjule det for ham og måske vil det heller ikke være så godt, hvis han så selv finder ud af det på et tidspunkt..?

Det kunne måske gøre det nemmere, hvis du fik en til at hjælpe dig med at fortælle din kæreste, hvordan du har det…? Hvordan ville du mon have det med det..? Det vigtige er jo egentlig ikke, at du cutter, men mere at du cutter, fordi du ikke har det godt…

Det kunne måske være en god ting, at få fundet frem til, hvorfor du har det sådan, og hvorfor du bliver så nervøs, at du cutter..? Mange gange kan man også have glæde af at lede efter undtagelser. Jeg tænker på om du mon ind i mellem har haft trang til at skade dig selv, men klarede ikke at gøre det..? Hvis du kan finde bare et enkelt eksempel eller to, så kan du måske også sammen med din samtale partner blive lidt klogere på, hvad der afholdt dig fra at skære... Det kan tit være brugbart, for er det lykkedes en gang, kan det som regel lade sig gøre igen...

Hvis du får brug for at snakke lidt videre med en anonym voksen, kunne det måske være en mulighed at skriver til en rådgiver på Børne- eller UngeChatten. For som du skriver, så kan det være svært at finde fred til at ringe til os på BørneTelefonen, så chatten er måske bedre for dig? Der sidder en rådgiver alle hverdage fra kl. 11-23.

De bedste ønsker BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat