Kære A på 13 år
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg synes, det er så modigt af dig, at du selv vil fortælle din far, at du skærer i dig selv. Især fordi han reagerede med at blive utrolig vred og gennemtjekke dine arme hver dag i tre uger. Det må have virket voldsomt på dig, at din far reagerede sådan. Mon du ville have ønsket, at han havde reageret på andre måder end kontrol? Det kan jeg forestille mig. Jeg forstår også godt, at du denne gang selv vil fortælle din far om at du skærer i dig selv. Det er flot, at du vil det, og derfor synes jeg, at det også er vigtigt, at vi finder måder som hjælper jer videre, når du har fortalt det til ham.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg først og fremmest, om du har nogen omkring dig, som kan støtte dig i at få det sagt til din far, også i det tilfælde at han reagerer i stil med sidst? Hvis der er en, du kan spørge om han eller hun vil hjælpe dig med at få det fortalt, og også til tiden efter, så tror jeg, det vil være godt for dig? Det kan være en veninde, en tante eller måske din lærer, en som du har tillid til er der for dig. Prøv at se omkring, om der kunne være en eller to..?
Det næste vil være, hvordan du kan fortælle din far om at du skærer, og hvad du vil fortælle. Når du skriver, at han er meget sur og sidste gang reagerede med at kontrollere dine arme, så tror jeg, at hans reaktioner kan hænge sammen med, at han ikke aner hvordan eller hvad han skal gøre for at hjælpe bedst muligt...
Så mit bud vil være at skrive et brev til ham. Så du har ro til at skrive det, og han har ro til at læse hele brevet. Et brev hvor du beskriver hvordan du har det med hans reaktioner, fx at du bliver ked af det - bange eller hvordan du nu har det med det. Jeg tænker også, det er vigtigt, at du skriver til ham, hvordan du har det, at du har brug for ham, og måske hvad du har brug for fra ham, og hvad I kan gøre sammen... Måske at du gerne vil have hans støtte og hjælp til at stoppe eller dæmpe trangen til at skære?
Måske vil det også berolige ham, hvis han finder ud af, at skæretrang ikke altid er det samme som at være selvmordstruet... At han kan støtte dig i at få hjælp via lægen, eller måske kontakte Landsforeningen mod selvskade - jeg ved, de også har gode råd til pårørende. Vil du kunne fortælle ham om det - og måske vise ham linket?
Du er altid velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111, eller logge på chatten, så kan vi lytte og tale om, hvad du ønsker der skal ske i dit liv.
Din far er også velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57 og snakke med en rådgiver om, hvordan han bedst kan hjælpe dig.
De bedste ønsker fra
BørneBrevkassen
