Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan fortæller jeg mine venner om mine psykiske problemer?

Hej Børnetelefonen.
Jeg er en pige på 14 år, som er diagnosticeret med generaliseret angst, depression og en ængstelig personlighedsforstyrrelse. Jeg går lige pt. til behandling i Psykiatrien, men det er ikke det, jeg vil snakke om.

Jeg har selvskadet i en periode, men er stoppet igen. Mine forældre ved det godt, men mine veninder fra skolen og fra fodbold ved ikke noget om hverken selvskaden eller mine diagnoser.

Mit spørgsmål er egentlig:
Hvordan forklarer jeg mine veninder, at jeg har angst og depression? Hvordan forklarer jeg, at jeg har skadet mig selv?

Jeg vil gerne fortælle dem, hvordan jeg har det. De spørger tit ind til mit dårlige humør, men jeg slår det altid hen.

Så hvordan forklarer jeg, hvad angst og depression er? Jeg vil ikke forskrække dem, men jeg synes, at de bør vide, hvorfor jeg så tit er ked af det eller aldrig bader i omklædningsrummene.

Jeg håber i kan hjælpe

Kh Mathilde <3

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Hvor er det godt, at du både har venner og går til fodbold. Det er meget værd i en periode, hvor du kæmper med angst og andre ting.

Jeg kan se på dit brev, at dine venner betyder meget for dig. Og at du gerne vil svare dem, når de spørger til ‘dit dårlige humør’. Du slår tit deres spørgsmål hen og lader dem undre sig, når du ikke viser dig i omklædningsrummet. Jeg kan godt forstå, at du ikke vil forskrække dine venner. Men jeg kan også se på dit brev, at du bekymrer dig om, hvad de tænker.

Det er klart, at du i nogle situationer føler behov for forståelse – så du undgår misforståelse.  At dine venner for eksempel forstår, at du undgår bad efter idræt, fordi du har ar på kroppen – ikke af dovenhed. Eller andre ting.

Det kan være lidt svært for folk, der ikke er ramt af angst eller andet at forstå dig. Derfor skal du være forberedt på at skulle forklare dig flere gange. Jeg har nogle forslag til, hvad der måske kan hjælpe dig, når du skal tale om angsten og andre ting: 

  1. Brug ord, som dine venner forstår betydningen af: ‘At du har perioder, hvor du er virkelig, virkelig bange for rigtig mange ting‘ dækker måske over det, du gerne vil fortælle om dig selv til dine venner. Du kan også bruge udtrykket ‘generaliseret angst’. Men måske ved dine venner slet ikke, hvad det betyder? Læge-udtryk og diagnoser er egentlig bare overordnede navne på ‘kasser’, der skal hjælpe fagfolk. Dine egne ord og udtryk er meget bedre. Beskriv hvordan angst rammer dig. For netop det, har dine venner behov for at vide. 
  2. Forklar dine venner, hvordan de bedst kan hjælpe dig. Hjælp og støtte kan være mange ting. Det kan være, at du har brug for, at dine venner lader som ingenting. Eller at de gør noget bestemt. Forklar dine venner, hvad der virker godt. Dermed øger du deres chance for at kunne støtte dig, når du har behov for det.

Tal mere med dine ‘hjælpere’ i psykiatrien. Vær åben om hvad du har brug for. Dine hjælpere (læger, psykologer … hvem har du?) har stor erfaring med at hjælpe unge som dig. Sig at du har brug for ideer til, hvordan du taler med venner om de følelser, der rammer dig. Det er en del af deres job at kunne tale om den slags.

Hvis det af en eller anden grund er for svært, så kan du bruge en rådgivning. Bedre Psykiatri Ungdom er et godt valg. De har hjulpet mange unge, og de er gode at tale med. Hvis det heller ikke virker, så vend tilbage til os. Så må vi tale om, hvad der findes af andre muligheder.

Måske føler du også et behov for at kunne ‘værne lidt om dig selv’?  At du indtil nu har været en smule ‘privat’ med visse ting er helt OK. Du skylder ikke nogen en forklaring. Alle mennesker har ting, de helst holder for sig selv. Men som du selv fornemmer, er åbenhed altid godt. Når du er klar.

Du skal aldrig give op. Men det tror jeg heller ikke, at du gør. For du er allerede kommet langt: Du har god fornemmelse for, hvad du har brug for. Du er åben overfor hjælp (fx skriver du ind til mig). Du har hjælpere i psykiatrien. Du er stoppet med at cutte. Du har dermed de allerbedste kort på hånden for at få det bedre med tiden.

Husk at du altid har os.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat