Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvem er jeg?

Kære BB. 
Jeg er 15 år gammel, og jeg kan mærke at der er noget galt inde i mig, det er som alt inde i mig er væk, det er helt tomt.
I de sidste 3-4 år har jeg gjort selvskade på mig selv, dog med højst et halv års pause. 
Juni 2014, fik jeg en super dejlig kæreste, der gjorde alt og hjalp mig ud af alt det her selvskade. 
Men efter et par måneder, gjorde jeg det igen, dog ikke så dybt som det har været. 
Og så et halvt år senere – her for nyligt, gjorde jeg det igen, stadig ikke så dybt, men stadig så det blødte.. 
Samtidig har jeg rigtigt dårligt selvværd og selvtillid. 
Mine venner og familie siger at jeg mangler fedt på kroppen, men jeg bliver ved med at sige til mig selv, at den her lille fejl skal væk..(fx appelsinhud på numsen, lidt oppustet mave, skævt ansigt osv.) 
Jeg spiser intet i pauserne i skolen. Selvom jeg ELSKER mad!
Jeg har mistet mange venner og veninder her på det seneste, og jeg forstår ikke hvorfor, fordi jeg føler at de har skubbet mig væk, eller at jeg har skubbet dem væk. 
Jeg oplever tit i klassen og til min fritidssport at jeg kommer til at være meget alene. Jeg har det fint med at sidde alene, så man kan få lidt fred og ro, og på den anden side kan jeg også lide opmærksomhed, og jeg ønsker inderligt at en af mine veninder kommer over til mig og spørger ind til mig, eller noget i den retning. 
Jeg føler kun at jeg har min kæreste nu.
Jeg har et hidsigt temperamant, jeg bliver hurtigt sur og irriteret på folk, og ønsker derfor at de bare skal skride eller holde deres kæft.
Fx, hvis en person spiser klamt, såsom hvis personen smasker! Det kan jeg virkelig ikke tåle, jeg bliver så sur over det, og så kan jeg skifte over til en sygt forvirret, sur og følsom pige. 
Det med at være hidsig, ved jeg jo godt at det hører med til puberteten, men jeg syntes at mine hormoner overdriver helt sindssygt meget så..
Jeg har et både godt og dårligt forhold til min mor og far, 
min mor og jeg kan snakke om alt, men det kan også skifte om til kæmpe store konflikter! 
Min far er ham, der retter dig efter min mor, det hader jeg! Hvorfor kan han ikke bare træffe beslutninger selv! 
Jeg er også meget angst. 
Jeg er paranoid. Hvis jeg går i mørke om aften uden for, føler jeg ALTID er der er noget efter mig.. Jeg forestiller mig altid en mand der kommer og tager mig et sted hen.
Det er som om jeg ikke kan komme mig over min fortid..
Jeg har inderligt brug for jeres/din hjælp! For jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad der er galt med mig.. Om jeg har en psykisk sygdom eller om det er noget jeg bilder mig ind, for jeg syntes ikke at jeg virker normal.. 
Og jeg savner mit gamle jeg, den glade lille pige der elskede at spille fodbold og elskede at løbe rundt med sine mange veninder..
Hvem er jeg? HJÆLP :'(

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvori du meget fint beskriver hvordan det er at være dig i øjeblikket. Du kommer ind på flere ting du synes er svært og som du kunne tænke dig blev anderledes. Jeg vil prøve at komme omkring de forskellige emner og håber det vil hjælpe dig til at få det bedre i din hverdag.I dit brev fortæller du at du har skadet dig selv i de sidste 3-4 år, og jeg kan forstå at det i nogen perioder er mere end andre. Det at skade sig selv eller have tanker om det er faktisk noget vi tit får henvendelser om, så du er bestemt ikke den eneste. Det er oftest teenagere der gør det, og hos mange starter det i de tidlige teenageår. Der kan være forskellige årsager til at man gør det. Mange gør det fordi de føler sig enten forvirrede, at de har meget at skulle leve op til, at de ikke under sig selv at være glade eller fordi de er kede af noget. Den fysiske smerte som de oplever når de f.eks. skærer i sig selv giver en umiddelbar ro og klarhed og lindrer altså på en måde den psykiske ’smerte’ de føler. men oftest kun for en kort periode, så vender "den psykiske smerte" tilbage, mon det er noget du kan genkende?

’Psykisk smerte’ er et bredt begreb som ikke kun dækker over at være ked af det. Andre gør skade mod sig selv fordi de føler sig fremmede i deres egen krop og ved at skade sig selv kan de enten føle at de kan ’mærke’ sig selv igen, eller at det er rart at ’komme ud’ af den krop de føler sig fremmed fra. Måske du kan genkende nogle af de følelser jeg beskriver? Du fortæller at din kæreste hjalp dig ud af selvskaden, og det gør mig glad at vide at du har sådan et rart menneske, som han virker til at være, i din nærhed. Hvad mon det var han gjorde der hjalp? Måske du ’glemte’ det lidt eller ikke følte behov for det i den første periode, hvor du var forelsket? En mulighed for at læse mere om det og finde ud af hvordan man kan få hjælp er på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade’s hjemmeside http://www.lmsselvskade.dk. Du kan også læse om andre breve og svar om selvskade på vores hjemmeside http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/BorneBrevkassen/Selvskade.I forlængelse af ovenstående ved jeg at jo mindre ’psykisk smerte’ man føler (jo bedre man har det), jo mindre skade gør man ofte mod sig selv. Du virker som en utrolig betænksom, omsorgsfuld og sød pige, som tænker på sin kæreste og ikke bryder sig om konflikter med familie og venner. Jeg fornemmer du er et kærligt menneske, men jeg kan være bange for at du glemmer at elske dig selv. Noget af det første man kan gøre for at få det bedre med sig selv er at begynde at fokusere på det positive i ens liv, altså det du er god til og det der er pænt ved dig. Jeg ved det er nemmere sagt end gjort, men jeg ved at det kan lade sige gøre. Jeg snakkede med en pige som havde fået bedre selvværd ved, i en periode, at skrive 10 ting ned om dagen som hun syntes var gode eller hun havde været glad for skete, også selvom hun ikke følte hun havde haft den bedste dag. Vi snakkede desuden om at ingen jo i virkeligheden er perfekte og tit at det der gør en unik er det som er lidt skævt og anderledes, og at det derfor var vigtigt at man satte pris på det. Måske det også kunne hjælpe dig.

Jeg vil også anbefale dig at snakke med din mor om hvordan du har det. Det lyder nemlig som om I har et rigtig godt forhold, også selvom I skændes. Det virker måske lidt underligt det jeg nu skriver, men det at have konflikter med sine forældre er faktisk et udtryk for kærlighed fra deres side. Det viser nemlig at de bekymrer sig for hvordan man har det og at de ikke er bare er ligeglade for så ville det ’nemmeste’ jo være ikke at sige noget. Din mor har også været ung og kan have haft mange af de samme tanker som du har nu. Måske hun kunne fortælle hvad der havde hjulpet hende?Jeg ved fra andre unge piger at det kan være rigtig svært at vurdere hvornår en veninde har brug for at man er der hvis ikke hun selv siger det. Ud fra det du skriver kan det godt virke som om dine veninder kan have svært ved at se hvordan det virkelig er at være dig i øjeblikket. Det de ser er en slank pige, der går til sport i fritiden, har en sød kæreste og en god familie, og de tænker måske derfor ikke at du kunne være ked af det og have brug for at snakke? Jeg ved også at når man får en kæreste sker det ofte at man i starten lidt glemmer at pleje sine venskaber, og at når man så ’vågner op’ af forelskelsens rus kan føle at man ikke har så mange tætte veninder som man havde før. Jeg ved ikke om det også kan være lidt det der er sket for dig? Min erfaring er dog at når man først begynder at vise interesse for dem igen, så genskabes disse relationer, men det kræver selvfølgelig lidt af en selv.Som du selv er inde på så er puberteten en vanskelig periode – med alle dens hormonelle svingninger, en krop som ændrer sig fra pigekrop til kvindekrop og ligeledes følelser og tanker der bliver mere og mere voksne. Mange piger kan i den periode begynde at have meget fokus på vægt og det at være tynd. Måske fordi de gerne vil føle at de har kontrol over sig selv og deres udvikling begynder de at spise mindre. Når kroppen ikke får den næring den skal have, så er den heller ikke så ’overskudspræget’, hvilket, sammen med hormonerne, kan påvirke ens temperament og gøre at man nemmere bliver irriteret. Jeg ved ikke om det måske kan være noget af forklaringen på hvordan du har det? Hos LMS, som jeg henviste til tidligere, vil du også kunne finde råd i forhold til spisevaner og fokus på mad og krop.

Det at du er bange i mørket og forestiller dig ubehagelige ting tænker jeg hænger sammen med at du i øjeblikket tænker meget over livet, hvem du er, hvad du vil, kan og ønsker, og det er der ikke noget unormalt i. Jeg fæstner mig nu lidt ved din sætning: " det er som om jeg ikke kan komme mig over min fortid", mon der er sket noget særligt, som du gerne vil glemme, eller? Hvis man har oplevet noget, der påvirker en særligt kan man have brug for at få snakket det igennem, måske med en professionel, derfor hvis det er sådan, vil jeg anbefale du, måske sammen med din mor, får en snak med din læge, som vil kunne henvise dig til en psykolog, hvis lægen vurderer det kan være en hjælp. Ting hænger jo sammen, har man oplevet noget svært som ikke er blevet bearbejdet, kan det have indflydelse på hvordan man går og har det og kan være med til man fx selvskader, får særligt fokus på mad eller føler angst, hvad tænker du om det?Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til at komme videre og at du vil snakke med din mor om hvordan du har det. Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Her sidder der rådgivere der er vant til at snakke med børn og unge, også om ting der ikke er så nemme at snakke om. Kærlig hilsen, BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat