Kære pige, Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvori du meget fint beskriver hvordan det er at være dig i øjeblikket. Du kommer ind på flere ting du synes er svært og som du kunne tænke dig blev anderledes. Jeg vil prøve at komme omkring de forskellige emner og håber det vil hjælpe dig til at få det bedre i din hverdag.I dit brev fortæller du at du har skadet dig selv i de sidste 3-4 år, og jeg kan forstå at det i nogen perioder er mere end andre. Det at skade sig selv eller have tanker om det er faktisk noget vi tit får henvendelser om, så du er bestemt ikke den eneste. Det er oftest teenagere der gør det, og hos mange starter det i de tidlige teenageår. Der kan være forskellige årsager til at man gør det. Mange gør det fordi de føler sig enten forvirrede, at de har meget at skulle leve op til, at de ikke under sig selv at være glade eller fordi de er kede af noget. Den fysiske smerte som de oplever når de f.eks. skærer i sig selv giver en umiddelbar ro og klarhed og lindrer altså på en måde den psykiske ’smerte’ de føler. men oftest kun for en kort periode, så vender "den psykiske smerte" tilbage, mon det er noget du kan genkende?
’Psykisk smerte’ er et bredt begreb som ikke kun dækker over at være ked af det. Andre gør skade mod sig selv fordi de føler sig fremmede i deres egen krop og ved at skade sig selv kan de enten føle at de kan ’mærke’ sig selv igen, eller at det er rart at ’komme ud’ af den krop de føler sig fremmed fra. Måske du kan genkende nogle af de følelser jeg beskriver? Du fortæller at din kæreste hjalp dig ud af selvskaden, og det gør mig glad at vide at du har sådan et rart menneske, som han virker til at være, i din nærhed. Hvad mon det var han gjorde der hjalp? Måske du ’glemte’ det lidt eller ikke følte behov for det i den første periode, hvor du var forelsket? En mulighed for at læse mere om det og finde ud af hvordan man kan få hjælp er på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade’s hjemmeside http://www.lmsselvskade.dk. Du kan også læse om andre breve og svar om selvskade på vores hjemmeside http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/BorneBrevkassen/Selvskade.I forlængelse af ovenstående ved jeg at jo mindre ’psykisk smerte’ man føler (jo bedre man har det), jo mindre skade gør man ofte mod sig selv. Du virker som en utrolig betænksom, omsorgsfuld og sød pige, som tænker på sin kæreste og ikke bryder sig om konflikter med familie og venner. Jeg fornemmer du er et kærligt menneske, men jeg kan være bange for at du glemmer at elske dig selv. Noget af det første man kan gøre for at få det bedre med sig selv er at begynde at fokusere på det positive i ens liv, altså det du er god til og det der er pænt ved dig. Jeg ved det er nemmere sagt end gjort, men jeg ved at det kan lade sige gøre. Jeg snakkede med en pige som havde fået bedre selvværd ved, i en periode, at skrive 10 ting ned om dagen som hun syntes var gode eller hun havde været glad for skete, også selvom hun ikke følte hun havde haft den bedste dag. Vi snakkede desuden om at ingen jo i virkeligheden er perfekte og tit at det der gør en unik er det som er lidt skævt og anderledes, og at det derfor var vigtigt at man satte pris på det. Måske det også kunne hjælpe dig.
Jeg vil også anbefale dig at snakke med din mor om hvordan du har det. Det lyder nemlig som om I har et rigtig godt forhold, også selvom I skændes. Det virker måske lidt underligt det jeg nu skriver, men det at have konflikter med sine forældre er faktisk et udtryk for kærlighed fra deres side. Det viser nemlig at de bekymrer sig for hvordan man har det og at de ikke er bare er ligeglade for så ville det ’nemmeste’ jo være ikke at sige noget. Din mor har også været ung og kan have haft mange af de samme tanker som du har nu. Måske hun kunne fortælle hvad der havde hjulpet hende?Jeg ved fra andre unge piger at det kan være rigtig svært at vurdere hvornår en veninde har brug for at man er der hvis ikke hun selv siger det. Ud fra det du skriver kan det godt virke som om dine veninder kan have svært ved at se hvordan det virkelig er at være dig i øjeblikket. Det de ser er en slank pige, der går til sport i fritiden, har en sød kæreste og en god familie, og de tænker måske derfor ikke at du kunne være ked af det og have brug for at snakke? Jeg ved også at når man får en kæreste sker det ofte at man i starten lidt glemmer at pleje sine venskaber, og at når man så ’vågner op’ af forelskelsens rus kan føle at man ikke har så mange tætte veninder som man havde før. Jeg ved ikke om det også kan være lidt det der er sket for dig? Min erfaring er dog at når man først begynder at vise interesse for dem igen, så genskabes disse relationer, men det kræver selvfølgelig lidt af en selv.Som du selv er inde på så er puberteten en vanskelig periode – med alle dens hormonelle svingninger, en krop som ændrer sig fra pigekrop til kvindekrop og ligeledes følelser og tanker der bliver mere og mere voksne. Mange piger kan i den periode begynde at have meget fokus på vægt og det at være tynd. Måske fordi de gerne vil føle at de har kontrol over sig selv og deres udvikling begynder de at spise mindre. Når kroppen ikke får den næring den skal have, så er den heller ikke så ’overskudspræget’, hvilket, sammen med hormonerne, kan påvirke ens temperament og gøre at man nemmere bliver irriteret. Jeg ved ikke om det måske kan være noget af forklaringen på hvordan du har det? Hos LMS, som jeg henviste til tidligere, vil du også kunne finde råd i forhold til spisevaner og fokus på mad og krop.
Det at du er bange i mørket og forestiller dig ubehagelige ting tænker jeg hænger sammen med at du i øjeblikket tænker meget over livet, hvem du er, hvad du vil, kan og ønsker, og det er der ikke noget unormalt i. Jeg fæstner mig nu lidt ved din sætning: " det er som om jeg ikke kan komme mig over min fortid", mon der er sket noget særligt, som du gerne vil glemme, eller? Hvis man har oplevet noget, der påvirker en særligt kan man have brug for at få snakket det igennem, måske med en professionel, derfor hvis det er sådan, vil jeg anbefale du, måske sammen med din mor, får en snak med din læge, som vil kunne henvise dig til en psykolog, hvis lægen vurderer det kan være en hjælp. Ting hænger jo sammen, har man oplevet noget svært som ikke er blevet bearbejdet, kan det have indflydelse på hvordan man går og har det og kan være med til man fx selvskader, får særligt fokus på mad eller føler angst, hvad tænker du om det?Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til at komme videre og at du vil snakke med din mor om hvordan du har det. Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Her sidder der rådgivere der er vant til at snakke med børn og unge, også om ting der ikke er så nemme at snakke om. Kærlig hilsen, BørneTelefonen
