Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Humørsvingninger-ish

Hejsa.

Da jeg var omkring 10 begyndte jeg at blive kaldt mærkelig og skør i skolen.

Det sårede mig meget, så jeg levede lidt med det i et års tid.

Så da jeg var 11 begyndte det at blive slemt, hvor jeg næsten tog alting personligt og jeg gik hjem og græd hver dag.

Så begyndte jeg at ville skifte skole, det blev bare aldrig til noget.

Så da jeg blev 12 blev jeg ikke rigtig drillet, jeg var bare rigtig trist og nedtrykt hele tiden.

Jeg begyndte også at skære i mig selv og jeg ville ikke i skole og jeg håbede kun jeg ville dø, og jeg prøvede også at tage rigtig mange panodiler på en gang så jeg måske ville dø, men jeg fik det kun rigtig dårligt, og så blev jeg endnu mere nedtrykt fordi jeg følte mig mere og mere som en stor fail.

Sådan gik det i et års tid og så da jeg var 13 begyndte jeg også at drikke lidt, men jeg blev busted af min mor og jeg fortalte hende det hele.

Så stoppede jeg med at cutte og drikke, men jeg var rigtig ked af det og jeg var kun på mit værelse, og jeg nev mig selv med neglene inditl det blødte tit, hvilket jo også er selvskade.

Så ved jeg ikke hvad der skete, så blev jeg venner med 2 drenge fra min klasse, og jeg blev ret glad egentlig. Jeg var ikke så meget på mit værelse mere osv.

Nu er mit problem bare at jeg meget let går ind i den der depressive state igen, og tit hvis ting bliver svære, skærer jeg i mig selv og håber at jeg kan få en depression, så jeg ikke går i skole.

Ellers spiser jeg ikke i flere dage for at straffe mig selv, og jeg kan godt se hvor dumt det er, og når jeg er i min glade (hvilket er min ansvarlige agtig side) state så kigger jeg tilbage og ser hvor der er ingen grund til alt det jeg gør.

Men det er de mindste ting, der kan få mig til at få det dårligt med mig selv så jeg bare er helt nede i kuldkælderen, det kan vare fra 3 timer til 3 uger. Så det er en slags humørsvingninger, men bare ret slemt.

Hvad skal jeg gøre? for jeg kan ikke rigtig sige det til nogen at jeg er depressiv og skær i mig selv men så ligepludselig er jeg glad igen….og mine forældre bliver bare sure når jeg begynder at snakke om hvordan jeg har det…

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev, som rigtig flot beskriver, hvordan du har haft gennem de sidste par år. Jeg kan godt læse, at det har været svært for dig, og at du virkelig har kæmpet nogle kampe.

Først vil jeg sige til dig, at det er et flot mod og styrke, du har haft til at bekæmpe dine svære tider og skrive til os. Det mod skal du holde fast i, så det kan hjælpe dig videre.

Det er dejligt at læse, at du har fået 2 venner og fået det bedre, som du skriver. Selvom du stadig har perioder, hvor det hele er noget møg for dig. Som du sikkert ved, er du teenager lige nu, og der sker der en masse med kroppen både fysisk og psykisk. Kroppen ændrer sig, og hormonerne hopper rundt i kroppen, og de er med til at humøret kan køre op og ned. Man kan være rigtig glad - for så at blive rigtig ked af det lige efter. Man kan sige, at man som teenager føler rigtig stærkt på alt både glæde og sorger, og det er helt normalt og en følelse, du deler med rigtigt mange andre unge.

Men det er ikke i orden, at du skal gøre skade på dig selv, når du bliver ked af det. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får voksen hjælp til at få lagt en plan for, hvordan du kan få den del af din tristhed stoppet. Det kan være andre måder at reagere på, andre en at skade dig selv. Mon du selv har afprøvet noget, som virkede bedre for dig? Måske at tage kontakt med vennerne, snakke med dem, når trangen til selvskade dukker op? 

Jeg ved godt, du skriver, at dine forældre bliver sure, hvis du snakker om det, men kunne du overveje igen at fortælle dem - måske med hjælp fra dit brev til os, at du har fået det bedre, men at du stadig i perioder har brug for deres støtte til at få stoppet selvskaden. Du har så flot haft stoppet før, og jeg tænker, at du lige skal støttes i det igen, og det skal dine forældre hjælpe med. I så fald synes jeg, det er vigtigt at understrege, at ens forældre er til for at hjælpe, når man har problemer, og det er uanset, om de har travlt, har andre ting at tænke på osv. Det er ikke din skyld, at du har det så skidt, som du har det, og du har brug for, at nogen andre hjælper dig til at komme ovenpå igen. Jeg tænker som udgangspunkt, det kan være godt at inddrage dine forældre, så de kan være opmærksomme på dig og være der for dig hele vejen igennem. Kan det at de bliver sure, også handle om, at de ikke ved, hvordan de kan hjælpe - at de er usikre på, hvad de kan gøre? Det kan være en idé, at I kigger på www.selvskade.dk , de har også hjælp og gode råd til forældre - og til dig. Vil det være en mulighed, at du sammen med dine forældre eller en af dem kigger på hjemmesiden og sammen finder ud af, hvordan I bedst kan gøre tingene sammen?

Mange unge, som cutter, begynder at gå til psykolog, når de har fået fortalt det til en voksen. Ofte er der grunde, man måske ikke kender til, at man cutter, som i dit tilfælde. En psykolog kan være rigtig god til at tale med om den situation. Hvordan det er opstået, hvad der skal til for, at man får det så godt igen, at man ikke behøver cutte og få redskaber til at hjælpe sig selv, hvis trangen kommer igen.

Hvis det er helt håbløst for dig at snakke med dine forældre, kunne det så være en lærer på din skole, en anden i din familie, en venindes/vens mor eller en helt anden voksen, som du har tillid til, kunne støtte dig? Det er vigtigt at din krop og dine tanke lærer, at det ikke er den måde, man får det bedre på. Det ved du godt, når ikke du er ked af det, men når du bliver ramt af tristhed, er det selvskaden, du vælger, fordi det hjælper dig lige der, i meget kort tid. Det er også sådan mange andre unge har det med selvskade, og tit er det desværre svært at få til at gå væk, hvis man ikke får voksen hjælp, fra nogen som kender til selvskade og hjælper med at finde andre og bedre veje. Jeg håber, at du kan finde lidt mere mod og få den voksenstøtte, som du fortjener, så du kan få et godt teenageliv uden at gøre skade på dig selv. 

Hvis det hele er for meget for dig lige nu, kan du også starte med at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat