Kære Pige på 16 år,
Tak for dit brev. Tænk at du har haft overskud til at skrive med alle de tanker, du har lige nu omkring din kærlighed og dit liv. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at have nogle at dele det med.
Jeg læser dit brev, som om der er to verdener omkring dig. Den du viser med dit smil og den, som er inde i dig. Det er super hårdt at leve sådan og ikke i orden at byde sig selv det. Jeg ved godt, at det kan være helt uoverskueligt at få fortalt, hvordan man har det på sådan en måde at man bliver forstået.
Når du skriver, du har brug for dine forældre, tænker jeg på, om dine forældre ved, at du virkelig har brug for dem og gerne vil have deres hjælp? Har du fortalt dem præcis, hvordan du har det? At det smil de ser, er et du har lært at bruge for at gemme dig lidt for det, som er svært? Jeg tænker, at det er super vigtigt, at du lige nu får den hjælp, der skal til for at få det bedre og få stoppet din cutting, for den stopper desværre ikke af sig selv.
Det er vigtigt, at dine forældre ved, hvordan du har det for at kunne hjælpe dig med at finde den hjælp, du skal have for at få det bedre. Det er ikke sikkert, dine forældre kan løse alle de problemer, du har lige nu, men de kan være en støtte på vejen til at du får det bedre.
Jeg synes du får sagt det samme to gane i to afsnit. Derfor har jeg streget ud og rettet resten af afsnittet til.
Jeg tænker, at når du over for dine forældre har fået sat ord på alle de her ting, som er svære, er du allerede et skridt på vejen til at få det bedre. Det er ikke altid at ens tanker taler pænt til en, og det kan ændres med lidt hjælp.
Tit er tanken om en sådan snak med ens forældre meget værre end virkeligheden. Jeg håber, at du kan finde mod til at få snakket med dine forældre, så du kan få den støtte, som du fortjener. Hvis du lige har brug for at vende det hele en ekstra gang, kan du også ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen