Hjælp mig..

Kære pige på 17 år.

Jeg kan forstå du har det rigtig svært i øjeblikket og jeg er glad for at du vælger at opsøge noget hjælp, for den slags tanker og følelser skal man ikke gå med alene. 

Du har allerede forsøgt at inddrage din mor og din læge, og selvom du ikke føler du endnu har fået den hjælp du har brug for, så synes jeg forsat du skal tale med både din mor og lægen om, hvordan du går og har det. Jeg forstår dog ikke, at lægen ikke kan hjælpe dig - det behøver ikke at kræve en depression!?! 

Du skriver at du ikke har skåret i dig selv i to uger, men at du forsat tænker meget på det og føler du har trang til at cutte.

Når trangen kommer, skal du finde en måde at aflede dig selv på, så du kan udskyde det, præcis som du har klaret det de sidste par uger. Det er også vigtigt at prøve at undersøge om du ved hvad det er, der gør dig så ked af det. Er det mon i særlige situationer, at trangen opstår og hvad er der sket indenda? Det er vigtigt, at du taler med en voksen (din mor eller en anden voksen du føler tillid til) om hvad det er du er ked af, for hvis nogle af disse ting kan afhjælpes så vil trangen til at skære formodentlig også blive mindre.

Jeg vil anbefale dig at kigge på Landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskade, og de har nogle helt konkrete hjælpemuligheder i forhold til mennesker, der har brug for støtte i forhold til at undgå selvskade.  Du kan læse mere på:  http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/raadgivning/ . Måske kunne du kigge på det sammen med en veninde, en voksen fra dit netværk eller din mor - der er også rådgivning til pårørende.

Det kan også være en ide, at du ringer ind og snakker med os - måske kan vi sammen finde rundt i, hvad det handler om for dig med selvskade og det at være ked af det eller hvis du har brug for hjælp til at blive afledt en dag, hvor trangen til cutting kommer. 

Mange hjertevarme hilsner fra Børnetelefonen