Kære fortvivlede 16-årige Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du skriver til brevkassen. Både fordi du på den måde søger efter hjælp, men også fordi du på den måde viser dig selv, at din situation skal tages alvorligt. Det er svært at vurdere, om andre har større problemer end én selv, men hvis man tænker, at man har brug for hjælp, er det sejt at kunne bede om den hjælp – så du er sej! Jeg kan godt forstå, det er svært at overskue din situation lige nu. Det lyder som om, der er sket mange nye ting i dit liv med start i gymnasiet, kærester og så oven i dét forholdet til din mor og sygdommen. Når jeg læser dit brev, synes jeg ikke, det er underligt, at det bliver svært at overskue det hele. Jeg er meget imponeret over måden, du beskriver situationen på. Du skriver, at du ofte kommer til at skændes med din kæreste over småting, selv om det ikke er dét, du vil. Du skriver også, at du har et svært forhold til din mor pga. sygdommen og at du derfor går i et minefelt hos både din mor og kæreste. Det lyder meget hårdt. Jeg læser din beskrivelse sådan, at du forsøger at løse dit "problem" ved at blive en kamæleon, der forsøger at gøre alle tilfredse, men at det måske så kommer til at betyde, at du ikke selv er glad, men i stedet for bliver sur, træt og flabet. Jeg tænker på, at dét at du skærer i dig selv måske er et udtryk for, at du ikke trives med den situation, du er havnet i. Jeg vil rigtig gerne prøve at komme med nogle ideer til dig, som jeg håber, du kan bruge. Du skriver, at dit brev ikke skal handle om skænderierne med din kæreste, men jeg kunne godt tænke mig at inddrage ham alligevel. Det håber jeg er i orden..? Det lyder som om, du har et rigtig godt forhold til din kæreste, og at du er rigtig glad for ham. Jeg tænker på, om han mon kender til din mors sygdom og ved, at hun bliver sur over små ting? Taler du mon med ham om det?
Jeg tænker på, om det ville være en hjælp, hvis du og han kunne have en slags tegn på, hvordan du har det. Jeg tænker på, om det kunne være en idé, hvis du om morgenen, når du møder ham, f.eks. sagde 10, hvis du har haft en god morgen og 1, hvis du havde haft en svær morgen. På den måde kan han måske bedre forstå dig og bedre forstå, hvis du fx ikke får sagt godmorgen, eller ikke er så glad. Mon det kunne være en idé? Du skriver, at du er blevet en form for en kamæleon, der bare forsøger at gøre alle tilfredse. Jeg synes, det billede er SÅ godt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at du måske skal prøve på at arbejde med, at kamæleonen kommer til at fylde mindre, så du kan fylde noget mere... Hvordan mon det ville være, hvis kamæleonen blev mere usynlig, og du blev mere synlig? Mon det ville gøre, at du ville komme til at ligne pigen fra i sommer i højere grad? Ville det mon kunne hjælpe, hvis du en gang imellem sagde til dig selv: Nu gør kamæleonen sådan, hvad vil JEG gerne gøre? Det lyder som om, du har stor forståelse for, at din mor kan være sur, fordi hun ikke har det godt, men der skal også være plads til dig og til dét, du har behov for. Jeg tænker på, hvordan det ville være, hvis du skrev en liste med ting, du gerne ville have der var anderledes hjemme hos dig. På listen kunne der fx stå: - at jeg har gode tider med mor, hvor hun ikke er sur - at mor og jeg aftaler at tale videre om tingene på et andet tidspunkt, hvis vi kommer op at skændes For at finde på flere ting til listen kunne du fx spørge dig selv: hvad ville gøre mig mere glad..? Listen kunne du vise din mor. På den måde kunne du hjælpe hende med, at du og din mor får et bedre forhold. Er det mon en idé, du kan bruge? Der er mange børn og unge, der lever med sygdom i familien. Det kan være rigtig svært for dem at vise, at de er kede af det og ikke har det godt med dét, der sker derhjemme. Det kan være svært at have ønsker til, hvordan de voksne skal opføre sig, når man ved, de har det svært. Der findes børnegrupper og ungegrupper, hvor man kan møde andre, der kan have det på samme måde som én selv. Der er også grupper for børn og unge, hvis forældre lever med sygdom. Måske kan du selv undersøge, om der er sådan nogle grupper i nærheden af, hvor du bor?
En anden mulighed kunne også være, at du fik en fra BørneTelefonen til at hjælpe dig videre med den idé. Hvis du har lyst. kan du ringe til BørneTelefonen på 116111. Du kan evt. læse dit eget brev og svaret højt, så du på den måde fortæller, hvad du gerne vil have hjælp til. Måske tænker du, at listen til din mor kunne være en idé, men det er måske svært at finde ud af, hvad du kan skrive på listen. Det kan du også ringe til BørneTelefonen og få nogle ideer til. Jeg håber, at du har fået nogle forslag til, hvad du kan gøre for at ændre på din situation. Jeg vil ønske dig rigtig, rigtig meget held og lykke med det hele og endnu en gang sige mange tak for dit brev. Jeg tror, der er mange andre der kan have god gavn af at læse det. De kærligste tanker fra BørneTelefonen
