Hjælp, jeg cutter

Kære 15 årige pige.

Tak for dit brev, hvor du meget fint fortæller om nogle tanker, som jeg tror, mange unge kan genkende. Du underskriver dit brev med ”Den Unormale”, men jeg synes faktisk ikke, at du lyder unormal. Du fortæller nemlig om følelser og bekymringer, jeg ved mange andre unge kender til. 

Du lyder også som en ret ærlig og modig pige. Du har turdet skrive herind, fordi du kan mærke, at du har brug for hjælp til at stoppe med at cutte. Og du fortæller ærligt, at du faktisk ikke er sikker på, hvorfor du gør det. Det er super godt, at du har både modet og ærligheden overfor dig selv. Det er faktisk første skridt til at stoppe. 

Jeg ved, at der er mange unge, der cutter, og at der kan være mange forskellige grunde til det. Du er selv inde på, at det måske har noget med din familie at gøre. Du tvivler på, at din far elsker dig, selvom du egentlig godt ved det. Du fortæller også, at han konstant er sur på dig. Ofte når man kommer i alderen mellem barn og voksen, altså teenagealderen, sker der en masse ting. Man begynder at løsrive sig fra sine forældre, men samtidig har man stadig meget brug for dem. Det er en forvirrende tid for alle i familien. Har du mon prøvet at snakke med ham om det?. 

Jeg tænker også her på dit punkt 4 - at du ikke føler dig god nok, og at du føler dig uægte. Måske har det også noget at gøre med de forandringer, du går igennem, i din udvikling fra barn til voksen. De fleste unge oplever nemlig teenagetiden som en meget rodet periode. I det ene øjeblik kan man være helt vildt glad og i det næste øjeblik helt vildt ked af det. Det kan være svært at genkende sig selv, og man skal lære sig selv at kende på en ny måde.

Du fortæller i dit brev, at du ikke har været den perfekte ven. Men at dine venner godt ved at det bare har været for sjov. Du er alligevel i tvivl, om de dropper dig. Måske kunne det være en idé at snakke med dem? Fortælle dem, at du er bange for, at du er gået over grænsen, og at du er bange for at miste dem. Tænk på hvor glad du ville blive, hvis en af dine venner kom og fortalte dig, at han eller hun var bange for at miste dig.

Jeg synes også, at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, at du cutter. Måske en af dem, der ved, at du har gjort det. Eller en voksen du stoler på. For det er noget, man ofte har brug for hjælp til at få stoppet. Du kan få god rådgivning og hjælp til at stoppe selvskaden gennem LMS. Læs mere på http://www.lmsos.dk/, hvor du også kan læse om andres erfaring med at stoppe med selvskade. 

Når jeg læser dit brev, får jeg en tydelig fornemmelse af, at du er en meget betænksom pige. Du gør dig en masse overvejelser over det, at være en god ven. Du gør dig umage for, at ingen ser, at du har det elendigt. Måske for at passe på de andre eller undgå at såre dem?
Jeg tror, at det er nu, du skal passe på dig selv. Og det har du jo allerede vist, at du kan, ved at skrive herind. Så næste skridt kunne være, at få snakket med nogen om de her ting. Det vil jeg håbe, at du får gjort.

Venlig hilsen Børnetelefonen.