Kære pige. Tusinde tak for dit brev. Hvor er det godt og modigt, at du har turde skrive ind til brevkassen og fortælle om, hvor svært du har det. Når jeg læser dit brev fornemmer jeg, at du er fyldt op med følelser af, ikke at være god nok, og jeg mærker, at du føler dig helt alene med det, og at du ikke stoler på nogen, som du kan sige det til. Øv, hvor må det være hårdt for dig at gå rundt med alle de svære følelser helt alene… Og derfor er jeg så glad for, at du skriver til mig nu! Jeg ved fra mange børn og unge jeg har snakket med, der har haft det svært indeni, som du har, at det hjælper, at snakke med andre om, hvordan det føles, og få sat ord på det hele. Lieom du har gjort her i brevet til mig. Men jeg ved også, at det kan være rigtig svært at gøre det, fordi man kan skamme sig og være flov over, hvordan man har det. Man kan også være bange for, at andre ikke hjælper, når man endeligt rækker ud… Gad vide om det mon er sådan du har det, siden du ikke føler, du kan sige noget til nogen du kender…? Min erfaring er alligevel, at folk omkring én gerne vil hjælpe, når først de ved, hvor svært man har det. Men jeg forstår godt, hvis du synes det er svært at bede om. Jeg kan se, at du ikke vil fortælle dine veninder, familie osv. om, hvordan du har det. Men jeg tænker alligevel, at det kunne være et godt skridt på vejen for dig, at sige det, du har skrevet til mig, højt til et andet menneske. Måske det kunne være rart for dig at mærke, at et andet menneske gerne vil lytte, støtte og hjælpe dig til at få det bedre…? Min tanke er, at du kunne prøve at ringe ind til Børnetelefonen på 116111. Her kunne du prøve at tale med en rådgiver, helt anonymt, om nogle af de svære følelser, du bærer rundt på… og på den måde opleve, at du ikke er alene… ? Vi behøver ikke at vide hvem du er eller hvad du heddere, så du kan frit fortælle om de ting og følelser du tumler med...hvordan vil det være for dig? Jeg gætter på, at det kan være hjælpsomt at give sig selv lov til at bare snakke med en af os på BørneTelefonen, man kan altid lægge røret på, eller sige, at nu er det fint for nu og så lægge på... Når jeg ser, at du allerede har prøvet at gå hos psykologer og healere osv., så tænker jeg at du er en utrolig sej og modig pige. Det kræver et kæmpe mod at turde bede om hjælp hos et andet menneske og det kræver også mod, at turde tale om det, som er svært og gør ondt. Og det har du allerede gjort. Flere gange…! Men hvor er jeg også ked af at se, at det endnu ikke har hjulpet dig… For det kan virkeligt tage modet fra en, at det ikke virker, når man endeligt får den hjælp, man beder om… Alligevel, så føler jeg et stort håb for og troen på, at du nok skal få det rigtig godt, med den rette hjælp. Eksempelvis arbejder psykologer jo på forskellige måder, og min tanke er, at hvis du møder den rette, så skal det nok virke godt for dig… Jeg ved at der er psykologer, som er særligt uddannet til at arbejde med spiseforstyrrelser som bulimi, og der findes også sådan nogle støttegrupper, hvor man samler unge, der lider af trangen til at skære i sig selv eller til ikke at spise. Her får man mulighed for at høre, at der er andre, som har det ligeså svært som en selv og for at sætte ord på, alt det man bærer rundt på indeni. Man kan også møde nogle, som har haft det svært, men som har fået det bedre og på den måde måske finde håb for også selv at få det bedre… Det kan i starten virke skræmmende, men min erfaring er, at det hjælper mod ensomheden, at vide og mærke, at man ikke er den eneste i verden, der har det så svært… Jeg kan anbefale dig at kigge på LMS (landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd) hjemmeside, hvis du er nysgerrig på at vide lidt mere om støttegrupperne http://www.lmsnyt.dk/saadan-faar-du-hjaelp/stoettegrupper/ Jeg håber virkeligt mit brev kan hjælpe dig til at tage et næste skridt mod at få det bedre. For jeg er ked af at se, at du har det så svært, at du næsten ikke kan holde livet ud. Du fortjener at have det godt indeni, og jeg er sikker på, at du med den rette hjælp og støtte også nok skal nå dertil. Med alt det mod du har til at søge hjælp til at få det bedre, ved jeg, at det nok skal komme. Jeg sender dig alle mine kærligste tanker og håber inderligt, at du finder den rigtige hjælp til at få det godt i livet.
Kærlige tanker fra BørneTelefonen
