Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

HJÆÆÆÆÆÆÆÆLP!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg har skåret i mig selv op til flere gange, jeg er “stoppet” med det en tid, ffordi jeg har fået det bedre, men jeg er bange for om det kan give “tilbageslag!

har haft nogle snakke med min sundhedsplejeske, og hun opfordrer mig til at sige det til mine forældre. kan hun tvinge mig til det når jeg ikke vil? vil virkelig gerne havde et svar, for er bange for om hun kan tvinge mig til det når jeg ikke kan, og ikke er klar til at få det sagt-

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år, tak for dit brev med titlen "HJÆÆÆÆÆÆÆÆLP!!!!!!!!!!!!"

Det er rart at høre, at du er stoppet med at skære i dig selv, fordi du har fået det bedre.
Du har åbenbart haft nogle gode samtaler med din sundhedsplejerske, og nu har hun foreslået, at du snakker med dine forældre om det.

Hun kan selvfølgelig ikke tvinge dig til at snakke med dem, men jeg tænker på, hvad det mon er der gør, at du ikke vil snakke med dem om det og ikke føler, at du er klar til at få det sagt?

Hvordan skal du blive klar til det? Jeg tror måske, det kunne være godt, hvis du kunne have nogle flere samtaler med din sundhedsplejerske om, hvad det er, der bremser dig i forhold til at få det sagt. Og måske kunne I også snakke om, om det evt. var muligt for hende, om I sammen kunne snakke med dine forældre?

Hvis hun ikke har tid/mulighed for at mødes med dig igen, kunne du ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke din situation igennem med en rådgiver. Det kan hjælpe rigtig meget at få lettet hjertet til en, der lytter, og måske kan du også på den måde øve dig lidt i, hvordan du kan få det sagt til dine forældre. Hvis du tænker, det er lettere at skrive end at ringe, kan du også SMS'e til 116 111, eller du kan logge på chatten.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat