Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Jeg vil starte med at fortælle dig, at det er en enorm styrke og rigtig flot af dig at bede om hjælp og fortælle, hvad der sker i dit liv, men også hvordan du reagerer på det der sker.
Det lyder på ingen måde rart at være blevet mobbet så længe som du skriver, og det er slet ikke ok at de voksne mennesker omkring dig ikke har gjort noget for, at det skal stoppe. Lærerne på din skole har ved lov ansvar for, at du får en tryg og glad skolegang - de har medansvar for din trivsel og læring. Jeg ved ikke, om du har talt med dine forældre, dine lærer, AKT-læreren på skolen, skolelederen eller andre voksne om det der sker i skolen. Men jeg tænker, at det er vigtigt at fortælle dem, hvad der sker og hvilke problemer det giver dig i skolen.
Du skriver, at du er begyndt at cutte og dine forældre ikke må vide det. Det lyder svært at være dig lige nu. Nogle gange når det man oplever fx at blive mobbet, kan det gøre så ondt indeni og gøre en så ked af det, at det føles som om at smerten indeni bliver mindre, når man cutter, fordi smerten bliver fysisk og en ydre smerte - for et kort øjeblik. Men det hjælper kun kort tid på, hvordan man har det indeni. Det er derfor så vigtig at få fortalt og talt med nogen om, hvordan du har det, for at få hjælp til at stoppe det - mobning og cutting.
Det kan være rigtig svært at sige højt, men fra andre børn og unges fortællinger på Børnetelefonen, ved jeg at frygten for, hvordan de voksne vil reagere, som oftest er større end den egentlige reaktion. Jeg hører, hvad du siger, når du skriver, at du ikke ønsker dine forældre skal vide det. Jeg tænker her, at dine forældre er de mennesker der ønsker dig alt det bedste i verden og ønsker du skal være glad og have det godt. Her kunne en løsning måske være at fortælle, hvordan du har det til en veninde eller ven først. Nogle gange kan første gang man fortæller det højt være den sværeste. Og derefter kunne muligheden være, at du talte med dine forældre. En mulighed kunne også være skolens sundhedsplejerske eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111. Det er anonymt og gratis at ringe til BørneTelefonen. Her kan du så afprøve det du vil sige og prøve af sige det højt. En anden mulighed kunne være at vise dine forældre det brev du har sendt os, og vores svar til dig. Det har vi erfaring med kan hjælpe med at starte en samtale om noget der er rigtig svært at sige højt.
Jeg håber snart du får fortalt og talt med en voksen om det der sker i skolen og indeni dig, for alle børn og unge fortjener at være glade og trives i skolen og udenfor skolen.
Pas rigtig godt på dig selv og vær stolt af, at du, ved at skrive til Brevkassen, vælger at tage ansvar for at nogle ting skal forandre sig i dit liv og du ønsker at det skal blive bedre.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen
