Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har seriøst brug for hjælp.

Jeg er begyndt på den åndsvage ting at cutte,

så fortalte jeg min kæreste i dag at jeg gjorde det for ca 10 min siden, han siger “HVis du gør, gør jeg også”

Jeg prøvede virkelig at gøre alt for at han ikke gjorde det, men nu har han 5 dybe ar på armen.. 🙁

Jeg vil virkelig gerne stoppe, har gjort det 4 gange de sidste 2 dage.. Så gør det ret tit.. :/

Mine forældre ved det ikke, det er kun min kæreste, og mine aller bedste venenr/veninder der ved det, de gør også alt for at hjælpe mig, min bedste veninde og bedste ven cutter også fordi at jeg gør.

Jeg hader mig selv for det.. 🙁 Jeg overvejer at fortælle det til min Coacher fordi hun jo er der for at hjælpe.

Både min kæreste og hende har hjulpet mig med mit selvværd, men det er alligevel ikke for godt.. Hjælp…

Hilsen den dumme pige. 🙁

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Tak for dit brev. Det første, jeg får lyst til at skrive til dig er, at du ikke er en dum pige. Jeg tænker at det, at du er begyndt at cutte, er et udtryk for, at der for tiden er noget i dit liv, der er rigtig vanskeligt.

For mange unge kan teenageårene være en forvirrende tid. Kroppen ændrer sig, og hormonerne raser. Samtidig kan man opleve, at man i nogle sammenhænge bliver betragtet som et barn og andre gange nærmest som en voksen. Det kan være frustrerende og kan være med til at gøre, at man føler sig presset eller ikke god nok. Nogle beskriver, at cutting kan være et forsøg på at håndtere frustrationen eller være en måde at mærke sig selv. Andre fortæller, at de synes det var spændende at prøve, og endelig beskriver nogle at de oplever en følelse af kontrol. Måske kan du genkende nogle af disse tanker – måske er det helt anderledes for dig?

Jeg læser mig til, at du har mange mennesker omkring dig, der drager omsorg for dig. Det lyder som om, dine venner og din kæreste gerne vil hjælpe, men er i tvivl om hvordan de skal gøre. Du nævner også, at du overvejer at fortælle din coacher, hvordan du har det. Jeg får indtryk af, at hun har hjulpet dig før, og at du tænker, at hun er vigtig i dit liv. Jeg synes, det er en rigtig god ide at tale med hende. Hvis det er svært at sige højt, kan du altid overveje at lade hende læse dit brev og mit svar. Det kan nogle gange være lettere.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Med venlig hilsen BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat