Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har det ikke godt med mig selv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Hold da op, hvor er du aktiv! Du går til sport mange gange om ugen. Og selvom du ikke selv føler dig god nok, er du ret sej til det, du gør. Når du rykker op i hold til svømning, er det nemlig helt sikkert fortjent – for hvorfor skulle træneren rykke dig op, hvis han/hun ikke synes, du fortjener det?

Når din mor ikke svarer dig, når du spørger, om du er tyk, kan det mon så være fordi, du har spurgt hende om det mange gange – og at hun snart ikke ved, hvad hun skal sige? Du er nemlig helt normal i forhold til din vægt. Og det er ikke sund for børn på din alder ikke at spise noget– for din krop udvikler sig meget og har brug for en masse sund mad. Det er sikkert også derfor, din far siger, du skal spise mere. 

Og det er faktisk også meget vigtigt for din træning. Når man gerne vil være god til en sport, er det vigtigste nemlig, at man ikke er for tynd. Man skal have en masse næring og vitaminer fra mad, så man kan udvikle muskler og styrke. Uden det, bliver man for svag. Og så kan man ikke komme i bedre form. 

Det kan godt være svært at finde ud af, hvordan man spiser sundt, og hvornår man får nok at spise. Så måske kan du snakke med dine forældre om, at du gerne vil have hjælp til at spise sundt? Det kan også være, at I skal snakke med din sundhedsplejerske? Det er nemlig rigtig vigtigt, at du spiser godt, når du træner så meget. 

Måske har du lyst til at tale med dine trænere om, hvordan de synes, din træning er? Hvis du fortæller dem, at du er usikker på, om du er god nok, kan de fortælle dig, hvordan de ser din træning. Og I kan hjælpes ad med at finde ud af, hvordan du kan øve dig på det, du gerne vil blive god til. Men i et tempo, hvor din krop kan følge med. Den kan nemlig godt blive ødelagt, hvis den bliver presset for meget – særligt, hvis du ikke får nok mad. 

Det kan være, at du har lyst til at vise dine forældre det brev, du har skrevet her ind til Brevkassen, sammen med mit svar? Det lyder nemlig som om, at du kommer til at være lidt hård ved dig selv nogle gange. Det kan godt være svært at gå rundt med sådanne tanker. Tit hjælper det at tale med nogen. Hvis du ikke har lyst til at dele brevet her med dine forældre, kan det være, at du bare har mod på at tale med dem en dag?

De bedste hilsner
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat