Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

hader mig selv

ok så nu ska i/du høre

jeg jeg hader mig selv og jeg sulter tit migselv jeg bliver mega stolt vis jeg ikke har spist i flere dage i træk siger det ikke til nogle

jeg siger altid jeg er ok men d er jeg ik jeg ligger og græder ver aften

+ så cutter jeg også:)

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige,

Mange tak for dit brev ind til brevkassen. Det kræver stort mod, at åbne op og dele sine følelser med andre. Især når det handler om noget, der er svært. Ofte er det også et udtryk for, at man ønsker hjælp til at få det bedre. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg har modtaget dit brev.

Når jeg læser dit brev, får jeg det indtryk, at der er nogle ting i dit liv, som du er rigtig ked af. Specielt når du beskriver, at du altid siger, at du er ok, men i virkeligheden ligger du og græder hver aften, sulter dig selv og cutter. Man kan sammenligne det med, at du kun viser en side af dig selv, mens du skjuler en anden side.

Men alle de følelser du har, er vigtige at lytte til. Nogle følelser kan være midlertidige, mens andre kan være der i lidt længere tid.

Mange børn og unge oplever, at have en form for “indre smerte” i perioder. Denne smerte kan skyldes, at man går rundt med en masse svære tanker og følelser.

Når man vælger at sulte sig selv, eller cutte, så kan det nogle gange være et forsøg på at kontrollere de her svære tanker og følelser.

Mon du også går rundt med sådan en “indre smerte” indeni? Har du overvejet, hvad det er der gør, at du vælger at sulte og cutte?

Nogle gange, kan der være en specifik grund til, at det gør ondt indeni en. Andre gange ved man måske ikke, hvor den indre smerte kommer fra. Nogle unge beskriver også, at de heller ikke ved, hvordan de skal få smerten til at forsvinde. Men det er helt naturligt, at have det svært i perioder.

På mange måder kan teenageårerne være en forvirrende tid. Især fordi der sker en kæmpestor udvikling med en. I nogle perioder kan man måske gå rundt med en følelse af smerte, eller et tomrum. Nogle gange kan det være lidt svært at forklare. Men jeg tænker, at det er vigtigt, at finde nogle andre måder at kontrollere de svære følelser og tanker på.

Du beskriver, at du ikke har fortalt nogen om, at du for eksempel sulter i flere dage. Måske er du ikke tryg ved, at andre skal kende til det? Men hvis der er nogen, du føler dig tryg ved, så vil jeg råde dig til at prøve at åbne op stille og roligt. Ligesom du har gjort her til mig.

Du kan prøve at betragte det her brev som det første skridt til at åbne op. Næste skridt kan måske være, at du prøvede at fortælle det til en af dine forældre, eller en af dine lærere ovre i skolen? Eller måske en god veninde, du stoler på?

Du kan også prøve at kontakte LMS, som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Der kan du få gode råd til, hvordan du stopper med at sulte dig selv og cutte. Du kan besøge deres hjemmeside på www.lmsos.dk.

Cutting kan desværre give nogle ar, som man nogle gange må bære i mange år. De kan være svære at skjule. Derfor er det bedre, at gøre noget ved smerten, end at cutte.

Det er også vigtigt at gøre noget ved, at du nogen gange sulter dig selv. Især fordi din krop stille roligt er ved at ændre sig. Derfor er det vigtigt, at du får den sunde næring, som din krop har brug for. Det kan du gøre ved at spise sundt og varieret og være aktiv.

Jeg håber, at du kunne finde hjælp i mit brev. Og jeg håber virkelig også, at du finder modet til at åbne op omkring det du føler til nogen, du stoler på. Husk på, at lige meget, hvor svære følelser og tanker vi går rundt med nogle gange, så er der altid hjælp at hente.

Endnu en gang tak fordi, du valgte at dele dine tanker med mig. Du er altid velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for mere hjælp. Du er også velkommen til at chatte, eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

De kærligste hilsner,

BørneTelefonen.

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat