Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Gemme det

Hej
jeg er er pige på 16 år og jeg kan ikke mere
har haft det mega hårdt like lide siden jeg var fucking lille og begyndte med at cutte der jeg var 12-13 år gammel

har ikke cuttet rigtigt like siden den gang men er lige kommet tilbage

har virkelig mange cuts på mine lår, og jeg er bare for at jeg ikke kan gemme det helt – jeg går på efterskole og lever med andre folk –
har endelig bare brug for at der er en der siger at jeg nok skal blive okay

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Tak for dit brev. Det er ikke godt, at du har haft det så dårligt, at du begyndte at cutte i dig selv da du var 12-13 år gammel og nu er startet igen. Det er rigtig godt, at du har skrevet ind til BørneTelefonen. Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan.

Det første jeg får lyst til, at fortælle dig er, at du skal nok blive okay. Det kan ofte handle om, at man får snakket med nogen, der kan hjælpe en. Første skridt er, at du har fået skrevet ind til BørneTelefonen og bedt om hjælp.

Du fortæller også, at du har haft en lang pause, hvor du ikke har cuttet i dig selv. Det er rigtig godt, at du ikke har cuttet så længe. Det viser også at du kan stoppe, når det du er klar. Men der er nu sket nogle ting, der gør du er begyndt, at cutte igen – er det mon rigtigt forstået? Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er der mon har gjort, at du er begyndt at cutte igen?

Cutting (og anden form for selvskade) er noget man gør for at få styr på sine følelser. Det kan for eksempel være, fordi det beroliger en at mærke den fysiske smerte. Mens man skærer sig, kan man kun mærke smerten i kroppen og ikke de tanker og følelser, som ellers gør ondt indeni.

Nogen oplever det også som om, at smerten fortæller dem, at de er levende. Fordi de måske er så kede af det hele tiden, at de kun kan mærke sig selv, når de skærer sig. Kan du mon genkende noget af det?

Cutting kan være utroligt vanedannende. Man kan have en stærk trang til at gøre det igen og igen. Det fornemmer jeg på dit brev, at du også oplever. Det er for eksempel svært for dig, når trangen kommer, og du ikke har mulighed for at cutte med det samme.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, at du er begyndt at cutte igen.

Har du fortalt nogen om, hvordan du har det? Hvis ikke, tænker jeg, at det er en start. Det er vigtigt, at du får delt dine tanker med en anden. Det kan være en lærer på din efterskole, eller en anden voksen, som du tænker vil være god at snakke med. Hvis du mærker efter i maven, er der så nogen, du kunne tænke dig, at snakke med? Det kan også være en anden voksen i dit liv. Måske en faster eller onkel eller en søskende?

Jeg sidder også og får lyst til, at fortælle dig om LMS. LMS er landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade og de har en rådgivning, hvor du også kan få hjælp. Du kan se mere om de tilbud de har her: spiseforstyrrelser og selvskade

Jeg ved, at der er rigtig mange unge, som skader sig selv – nogen skærer og andre gør noget andet. Måske ville det være ok, at der var nogen af dine tætte på efterskolen, som ved at du har det hårdt og nogle ar, som vidner om en svær periode i dit liv? Jeg tænker, at det kunne give dig nogen, hvor du ikke behøver at dække dig helt til. Måske er der andre, som også har eller stadig skader sig selv, som kunne føle lettelse ved, at man ikke står alene med de ting?

Når du er sammen med andre på efterskolen, som du ikke er helt trygge ved, kan du dække arrene, hvis du ikke har mod på at vise dem frem. Det kan være en måde at passe på sig selv overfor andre, som ikke forstår hvad arrene fortæller. Det skal du nok efter i dig selv for at vurdere, hvad du har det bedst med.

Du kan også ringe eller smse til os på 116111 eller logge på chat. Her på BørneTelefonen sidder der voksne klar til at tale med dig.

Jeg synes, at du har været så modig og stærk ved at skrive dit brev. Jeg håber, at du nu finder modet til at opsøge mere hjælp, så du kan få det bedre,uden cutting. Og får det okay.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat