Kære pige på 16 år,
Tak for dit brev. Det er ikke godt, at du har haft det så dårligt, at du begyndte at cutte i dig selv da du var 12-13 år gammel og nu er startet igen. Det er rigtig godt, at du har skrevet ind til BørneTelefonen. Jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan.
Det første jeg får lyst til, at fortælle dig er, at du skal nok blive okay. Det kan ofte handle om, at man får snakket med nogen, der kan hjælpe en. Første skridt er, at du har fået skrevet ind til BørneTelefonen og bedt om hjælp.
Du fortæller også, at du har haft en lang pause, hvor du ikke har cuttet i dig selv. Det er rigtig godt, at du ikke har cuttet så længe. Det viser også at du kan stoppe, når det du er klar. Men der er nu sket nogle ting, der gør du er begyndt, at cutte igen – er det mon rigtigt forstået? Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er der mon har gjort, at du er begyndt at cutte igen?
Cutting (og anden form for selvskade) er noget man gør for at få styr på sine følelser. Det kan for eksempel være, fordi det beroliger en at mærke den fysiske smerte. Mens man skærer sig, kan man kun mærke smerten i kroppen og ikke de tanker og følelser, som ellers gør ondt indeni.
Nogen oplever det også som om, at smerten fortæller dem, at de er levende. Fordi de måske er så kede af det hele tiden, at de kun kan mærke sig selv, når de skærer sig. Kan du mon genkende noget af det?
Cutting kan være utroligt vanedannende. Man kan have en stærk trang til at gøre det igen og igen. Det fornemmer jeg på dit brev, at du også oplever. Det er for eksempel svært for dig, når trangen kommer, og du ikke har mulighed for at cutte med det samme.
Jeg tænker, at det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, at du er begyndt at cutte igen.
Har du fortalt nogen om, hvordan du har det? Hvis ikke, tænker jeg, at det er en start. Det er vigtigt, at du får delt dine tanker med en anden. Det kan være en lærer på din efterskole, eller en anden voksen, som du tænker vil være god at snakke med. Hvis du mærker efter i maven, er der så nogen, du kunne tænke dig, at snakke med? Det kan også være en anden voksen i dit liv. Måske en faster eller onkel eller en søskende?
Jeg sidder også og får lyst til, at fortælle dig om LMS. LMS er landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade og de har en rådgivning, hvor du også kan få hjælp. Du kan se mere om de tilbud de har her: spiseforstyrrelser og selvskade
Jeg ved, at der er rigtig mange unge, som skader sig selv – nogen skærer og andre gør noget andet. Måske ville det være ok, at der var nogen af dine tætte på efterskolen, som ved at du har det hårdt og nogle ar, som vidner om en svær periode i dit liv? Jeg tænker, at det kunne give dig nogen, hvor du ikke behøver at dække dig helt til. Måske er der andre, som også har eller stadig skader sig selv, som kunne føle lettelse ved, at man ikke står alene med de ting?
Når du er sammen med andre på efterskolen, som du ikke er helt trygge ved, kan du dække arrene, hvis du ikke har mod på at vise dem frem. Det kan være en måde at passe på sig selv overfor andre, som ikke forstår hvad arrene fortæller. Det skal du nok efter i dig selv for at vurdere, hvad du har det bedst med.
Du kan også ringe eller smse til os på 116111 eller logge på chat. Her på BørneTelefonen sidder der voksne klar til at tale med dig.
Jeg synes, at du har været så modig og stærk ved at skrive dit brev. Jeg håber, at du nu finder modet til at opsøge mere hjælp, så du kan få det bedre,uden cutting. Og får det okay.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
