Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forstår intet!!!!!!!!!!

Hej

Hej jeg er en pige på 15. Jeg har i Ca 1,5 år haft selvskadende adfærd, hvis det gælder at nive sig i armene.

For Ca 1,5 år tilbage blev det med selvskade opdaget af min lærer
( Det vil sige at det blev set meget hurtigt).
På “meget ´” kort tid blev der lavet en underretning til kommunen. Jeg syntes i hvertfald at det gik stærkt. Også selv om der gik et halvt år før jeg enlig vidste hvad der nu skulle ske.

Det skal nu siges at underretningen handlede om min generthed og at jeg havde brug for noge redskaber så jeg nemmer kunne sige noget og fremlægge. ( Det er i hvertfald det de voksne har sagt til mig, men jeg ved jo ikke om de bare lyver for mig).

Jeg begyndte til nogle samtaler efter ca 1 år med selvskade.
Det var ikke det værste, men det var heller ikke sjovt. Jeg var nervøs hver gang jeg skulle til samtale, men mere nevøs efter dem. Det ved jeg virkelig ikke hvorfor. Det var bare som om at jeg slet ikke kunne være i min krop efter de samtaler. Jeg fik en støre trang til at selvskade og tilsidst kunne nive ikke mere tage trangen.

Det var så også der det gik galt. Det var der jeg begyndte at cutte. For 10 måneder siden blev alt så uoverskuelig at jeg bare skar mig selv i armen. Det var så fedt at kunne komme væk fra tanker og alt det lort der var om mine øre. ( jeg vidste bare ikke at de følelser kom tilbage 2 minutter efter). Jeg blev ved med at skære i mine arme fordi jeg ikke kunne finde andre måder at komme af med de her følelser.

Men efter 3 måneder med cutting besluttede jeg mig faktisk for at fortælle det til min lærer ( Det var som om det gik op for mig at det var forkert det jeg gjorde). Jeg fik en støre trang for at skære i mig selv for hver dag der gik og tankerne blev bare mere og mere uoverskuelige.

Min lærer lavede en underretning igen!!. FUCK det pissede mig af. Mine samtaler var endelige slut og nu skulle jeg måske til det lort igen.

Der begynde at være samtaler på skolen med mine forældre, lærere, ledelsen og en fra kommunen. Nu skal mine forældre tage beslutning om nogle ting. Om jeg skal have hjæp eller ej. Jeg ved de syntes jeg skal have hjælp hvilket jeg godt kan forstå, men jeg ved bare det er samtale de så vil tilbyde mig. Det gider jeg bare ikke en gang til. Det hjalp overhoved ikke sidste gang så hvorfor skulle det virke denne gang. Jeg er alt for genert til det.

Jeg HADER fremmede menesker. Jeg kan ikke lide at snakke med andre om mine problemer. Det bliver lidt svært at komme igennem de samtaler en gang til når jeg bare ved at det ikke kommer til at virke. Jeg snakker ikke om mine problemer.

Det værste er at jeg ved ikke hvorfor cutter!!. Det pisser mig så meget af at jeg ikke bare ved hvorfor så jeg kan ændre på det.

MIN LÆRERS NYE TEORI OM HVORFOR JEG GØR DET:
Mine lærere tror jeg har angst. Jeg kan ikke se hvorfor jeg nu skulle have det, men de siger at jeg ligner en der har det. Jeg har overdrevne bekymringer,
uro i krop, sveder som en hest, rastløshed, muskelspændinger, koncentrationsbesvær, tankemylder, hjertebanken, søvnbesvær. træthed, rysten, hurtig og overfladisk vejrtrækning. Nogle af tingende kan de se på mig og andre af de ting kan jeg selv mærke. FX nogle gange slår mit hjerte så hårdt at det gør ondt. Det sker mest når jeg skal ind i klasse lokalet eller være i store forsamlinger.
Er det her overhoved tegen på angst?? Det siger min lærer, men jeg ved ikke om jeg kan tro på det.

Lige nu har jeg sommerferie som alle andre skole elever. Det er bare som om at jeg ikke er gået på sommerferie i mit hoved. Skolen flylder helt vildt. Jeg er begyndt at have maridt om 9 klasse. Og frygter allerade alt mulig. Så som lejertur, eksamen, klasse lokalet, mine klasse kamarater og så mange andre ting.
Er det normalt ??

Et helt andet spørsmål, hvad betyder paragraf 50. Jeg ved mine forældre re blevet bedt om at læse den. Det har jeg også selv gjordt, men jeg forstår den ikke. Kan du måske hjælpe mig??

Undskyld for mig underlig brev og uforståelige brev. Jeg har en del ting om ørene lige nu og har ikke rigtig nogen at sige det til.
Fra mig som ikke forstår noget her fortiden

( tak for svar på forhånd )

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år!

Jeg vil begynde med at fortælle dig om de rettigheder, du har, når kommunen skal hjælpe dig med at få det bedre. Det er der nogle regler om.

Socialrådgiveren skal kende til dine synspunkter og dine meninger. Og tale med dig om, hvad der er meningen med det hele, så du forstår det. Socialrådgiveren skal også vide, hvor I måske er uenige. Du skal altså inddrages (du har partsstatus).

Når du er fyldt 15 år, skal kommunen have lov af dig (opnå samtykke fra dig), for at man i kommunen kan hjælpe dig (etablere en hjælpeforanstaltning for dig).

Ja, det hedder det – men det er bare lovsprog. Pointen er, at kommunen skal finde den rette måde at hjælpe dig på. Og du skal sige OK til det.

Umiddelbart lyder det til, at din kommune er klar over reglerne. Men jeg bliver lidt bekymret, når du fortæller om, at du ikke helt forstår, hvad der sker.

Du skriver, at de samtaler, du gik til tidligere, ikke har hjulpet dig. Jeg bliver også en smule bekymret for, om nogen ved dét?

Jeg tænker, at du måske kommer til at bruge en masse energi på at være bekymret for, om der bliver besluttet noget, du ikke har mod på. Eller tror på. Dén energi kunne du måske spare, hvis du får sagt, hvad der bekymrer dig og hvad, der er dine erfaringer fra sidste gang.

Hvis jeg var din behandler eller socialrådgiver ville jeg tænke, at du gav mig en vigtig oplysning.

Når det er svært for dig at tale med fremmede mennesker om dine problemer, kan det måske føles som en hjælp, hvis en bisidder herindefra går med i møder med kommunen.

Du har ret til en bisidder i møder med kommunen. Du kan læse mere om bisidder her i dette link: Bliv hørt – Få en bisidder hos Børns Vilkår

Som du kan se, har Børns Vilkår mulighed for at tilbyde en bisidder. Men en anden god voksen, som du kender og føler dig tryg ved, kan også være din bisidder.

Pointen med en bisidder er, at han eller hun er en hjælp til dig i mødet med kommunen med hensyn til at blive hørt og med hensyn til at forstå, hvad der sker. Og dermed sikre, at dine rettigheder bliver overholdt!

En bisidder kan også være din hjælp i forberedelsen til et møde. Jeg kan se, at du kan beskrive din situation i brevet her. Måske er det sådan, at en skriftlig forberedelse kan være en stor hjælp for dig.

Du kan forberede dig hjemmefra og læse op, hvad du har forberedt, når du sidder i mødet med socialrådgiveren og andre fagpersoner. Jeg gætter på, at de har prøvet dét før.

En paragraf 50 er en undersøgelse, som kommunen skal lave før den beslutter, hvad der skal ske for et barn eller for en familie.

Undersøgelsen skal indeholde noget om dine synspunkter og  dine behov, dine forældres synspunkter og behov og andre ting også. Alt sammen for at sikre, at dét, som kommunen beslutter, er noget, der virker godt for dig.

Teksten om den børnefaglige undersøgelse kan være svær at læse og forstå . Teksten er skrevet i en anden sprogbrug, end de fleste er vant til.

Du kan bede socialrådgiveren læse den sammen med dig, så du kan få svar på de spørgsmål, du har undervejs. Det kan du tænke over.

Du spørger, hvad der er grunden til, at du skader dig selv. Det kan jeg ikke svare på. Når unge mennesker skader sig selv, er der tit flere grunde, der spiller sammen. Der er ikke bare tale om en enkelt grund. Og det kan være meget forskelligt fra person til person, hvorfor man får trang til at skade sig selv.

Her må du tale med din læge og andre fagpersoner, som lægen måske kan hjælpe dig hen til.

Du kan selv opsøge din læge. Du kan også bede din mor eller din far eller en anden god voksen gå med dig. Så har du en makker, der kan hjælpe dig med at huske, hvad der bliver talt om, og hvad der bliver aftalt.

Det er godt, at din lærer bekymrer sig for dig og at han eller hun gerne vil hjælpe dig. Din lærer kan måske være din gode makker i skolen og hjælpe dig med at have det godt i klassen, med kammerater og med det faglige. Men det kan faktisk være svært for læreren at vide, hvorfor du skader dig selv.

Du og dine forældre kan måske også finde nyttige oplysninger ved at læse på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, http://LMS. Det er en forening, som tilbyder behandling og rådgivning til dig og dine forældre. Hér vil din mor og far måske kunne hente hjælp til at støtte dig i hverdagen med de ting, som er svære for dig.

I kan måske også finde nyttig viden i dette link:

Relateret indhold – selvskade

Du har ret til at få hjælp fra både dine forældre og fra fagfolk, som har viden og erfaringer med de ting, som du fortæller om.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Du kan overveje at vise det til nogle af de voksne, der skal hjælpe dig.

Jeg ønsker dig i hvert fald masser af held og lykke med at få det godt.

Kærlig hilsen fra Børnetelefonen

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat