forstår intet!!!!!!!!!!
Hej
Hej jeg er en pige på 15. Jeg har i Ca 1,5 år haft selvskadende adfærd, hvis det gælder at nive sig i armene.
For Ca 1,5 år tilbage blev det med selvskade opdaget af min lærer
( Det vil sige at det blev set meget hurtigt).
På “meget ´” kort tid blev der lavet en underretning til kommunen. Jeg syntes i hvertfald at det gik stærkt. Også selv om der gik et halvt år før jeg enlig vidste hvad der nu skulle ske.
Det skal nu siges at underretningen handlede om min generthed og at jeg havde brug for noge redskaber så jeg nemmer kunne sige noget og fremlægge. ( Det er i hvertfald det de voksne har sagt til mig, men jeg ved jo ikke om de bare lyver for mig).
Jeg begyndte til nogle samtaler efter ca 1 år med selvskade.
Det var ikke det værste, men det var heller ikke sjovt. Jeg var nervøs hver gang jeg skulle til samtale, men mere nevøs efter dem. Det ved jeg virkelig ikke hvorfor. Det var bare som om at jeg slet ikke kunne være i min krop efter de samtaler. Jeg fik en støre trang til at selvskade og tilsidst kunne nive ikke mere tage trangen.
Det var så også der det gik galt. Det var der jeg begyndte at cutte. For 10 måneder siden blev alt så uoverskuelig at jeg bare skar mig selv i armen. Det var så fedt at kunne komme væk fra tanker og alt det lort der var om mine øre. ( jeg vidste bare ikke at de følelser kom tilbage 2 minutter efter). Jeg blev ved med at skære i mine arme fordi jeg ikke kunne finde andre måder at komme af med de her følelser.
Men efter 3 måneder med cutting besluttede jeg mig faktisk for at fortælle det til min lærer ( Det var som om det gik op for mig at det var forkert det jeg gjorde). Jeg fik en støre trang for at skære i mig selv for hver dag der gik og tankerne blev bare mere og mere uoverskuelige.
Min lærer lavede en underretning igen!!. FUCK det pissede mig af. Mine samtaler var endelige slut og nu skulle jeg måske til det lort igen.
Der begynde at være samtaler på skolen med mine forældre, lærere, ledelsen og en fra kommunen. Nu skal mine forældre tage beslutning om nogle ting. Om jeg skal have hjæp eller ej. Jeg ved de syntes jeg skal have hjælp hvilket jeg godt kan forstå, men jeg ved bare det er samtale de så vil tilbyde mig. Det gider jeg bare ikke en gang til. Det hjalp overhoved ikke sidste gang så hvorfor skulle det virke denne gang. Jeg er alt for genert til det.
Jeg HADER fremmede menesker. Jeg kan ikke lide at snakke med andre om mine problemer. Det bliver lidt svært at komme igennem de samtaler en gang til når jeg bare ved at det ikke kommer til at virke. Jeg snakker ikke om mine problemer.
Det værste er at jeg ved ikke hvorfor cutter!!. Det pisser mig så meget af at jeg ikke bare ved hvorfor så jeg kan ændre på det.
MIN LÆRERS NYE TEORI OM HVORFOR JEG GØR DET:
Mine lærere tror jeg har angst. Jeg kan ikke se hvorfor jeg nu skulle have det, men de siger at jeg ligner en der har det. Jeg har overdrevne bekymringer,
uro i krop, sveder som en hest, rastløshed, muskelspændinger, koncentrationsbesvær, tankemylder, hjertebanken, søvnbesvær. træthed, rysten, hurtig og overfladisk vejrtrækning. Nogle af tingende kan de se på mig og andre af de ting kan jeg selv mærke. FX nogle gange slår mit hjerte så hårdt at det gør ondt. Det sker mest når jeg skal ind i klasse lokalet eller være i store forsamlinger.
Er det her overhoved tegen på angst?? Det siger min lærer, men jeg ved ikke om jeg kan tro på det.
Lige nu har jeg sommerferie som alle andre skole elever. Det er bare som om at jeg ikke er gået på sommerferie i mit hoved. Skolen flylder helt vildt. Jeg er begyndt at have maridt om 9 klasse. Og frygter allerade alt mulig. Så som lejertur, eksamen, klasse lokalet, mine klasse kamarater og så mange andre ting.
Er det normalt ??
Et helt andet spørsmål, hvad betyder paragraf 50. Jeg ved mine forældre re blevet bedt om at læse den. Det har jeg også selv gjordt, men jeg forstår den ikke. Kan du måske hjælpe mig??
Undskyld for mig underlig brev og uforståelige brev. Jeg har en del ting om ørene lige nu og har ikke rigtig nogen at sige det til.
Fra mig som ikke forstår noget her fortiden
( tak for svar på forhånd )
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.