Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Får ikke hjælp

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige.

Hvor er jeg glad for du skriver, og at du er opmærksom på, at du har brug for hjælp. Det er ligeså vigtigt (vigtigere!) at mærke efter, hvornår man selv har brug hjælp, som det er at hjælpe andre. 

Det kræver meget at hjælpe andre, og man kan selv blive rigtig ked af det. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at du holder fast i det, du skriver - at nogle af de bekymringer, du bærer på, er andres, ikke dine. Det er nemlig helt naturligt, at man påvirkes af andres bekymringer og problemer.

Nu har du mærket noget meget vigtigt. Nemlig det, at man faktisk kun kan være en hjælp for andre, hvis man får ro og giver plads til sig selv også! Hvis ikke, kan man ende med at bryde sammen, som du nu også har oplevet. 

Du fortæller, at du selv skærer dig i benene og sulter dig selv i perioder. Det lyder alvorligt og er et tegn på, at du er overbelastet og selv har brug for selv at få hjælp. 

Du har taget det første skridt og fortalt, hvordan du har det til Brevkassen! Næste skridt er at finde voksne omkring dig, du kan tale med. Det er nemlig vigtigt, at der er nogle voksne, der skærmer dig fra dine venners problemer. Og som hjælper dig i forhold til selvskaden og det, at du sulter dig. 

Ved dine forældre mon, hvor svært du har det? Og hvor stor en støtte du er for dine venner?  Ville du kunne tale med dem? Måske ville I sammen kunne læse om selvskade og den hjælp, man kan få på: http://lmsos.dk 

Nogle børn og unge bruger deres lærer til at tale med. Har du en lærer, du stoler på? Eller en pædagog? Det kunne også være sundhedsplejersken på skolen?

Hvis det kan være svært at dele dine tanker, kan du evt. vise den voksne, det her brev og mit svar. .
 
Selvom du har det svært, har du haft mod og kræfter til at tale en veninde fra at cutte. Jeg tror, du har en fantastisk evne til også at se på det, der fungerer godt, og som er værd at fokusere på, når man har det svært. Det er en virkelig god evne og styrke at have. Den skal du derfor huske at bruge overfor dig selv nu.

Jeg håber, du finder en sød voksen, som kan hjælpe dig. Så du også føler dig prioriteret og mærker at dine problemer og tanker er ligeså vigtige at løse som alle andres! Husk på, at man ikke behøver at cutte, have lav selvtillid eller andet for at have brug for at tale med nogen. Alle mennesker har brug for at tale om de ting, vi går og tænker på. Du fortjener ligeså meget hjælp og støtte som alle andre. Pas godt på dig selv.

Knus fra børnebrevkassen

 

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Selvskade Andre der hjælper

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Rådgivning og andre tilbud vedrørende spiseforstyrrelse og selvskade
Læs mere

Psykiatrifonden

Rådgivning og støttetilbud om psykisk sygdom og diagnoser
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat