Kære 14-årige pige.
Tusinde tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at skrive herind til BørneTelefonen. Det kan være rigtig svært at dele sine tanker og følelser med andre, og derfor er det et rigtig godt tegn, at du skriver herind!
Jeg fornemmer i dit brev, at selvom du har det skidt lige nu og ikke føler du vil have hjælp – så fornemmer jeg stadig, at der måske alligevel er noget i dig, som gerne vil have hjælp. I hvert fald måske bare til at få en forståelse for, hvorfor du har det, som du har.
Du fortæller, at du er bange for at miste – og at du allerede i en tidlig alder både har mistet dine bedsteforældre og din far.
Når man mister et menneske, der har betydet meget for en, så kan man blive væltet helt omkuld af sorgen. Jeg har skrevet med flere børn og unge på BørneTelefonen, der har haft tanker omkring døden, ligesom dig.
Alle sørger på forskellige måder, og det er klart din sorg fylder meget, når du har mistet nogle så tæt på dig. Man kan føle en kæmpe tomhed indeni og nogle oplever også, at de ikke husker så godt, bliver bange for at miste igen og sover dårligt.
Det kan også være, man har en masse tanker flyvende indeni, og et kæmpe savn til dem man har mistet. Ligesom det er helt almindeligt, at man oftest føler sig helt alene eller mangler mening med livet.
Men uanset hvordan man sørger, er det godt en gang i mellem at tale med andre om det. Det at tale med andre om det gør, at du ikke løfter alt helt selv – det kan for det meste lette tingene lidt og hjælpe dig med at se anderledes på dit liv.
Du har brug for nogle personer, du kan kæmpe sammen med – og som du kan støtte dig til, når du bliver træt. For det er hårdt arbejde at sidde med det hele selv.
Når du skriver, at du på en måde ikke vil have det bedre, så får jeg den her følelse af, at du måske ikke føler, at du har ret til at være glad, og at du føler en hel del skyld? Hvis jeg har ret i det; hvad er det der gør, at du ikke føler, at du må få det bedre?
De fleste unge, der cutter i sig selv, gør det for at fjerne den smerte, de føler inden i – så de kan flytte smerten til noget, de kan kontrollere og for en stund glemme den smerte, der fylder hele kroppen indeni. Er det noget, du kan genkende?
Du skriver også, at andre har deres problemer, og at dine problemer måske så ikke er så vigtige? Men tro mig, det er lige meget, hvor små problemerne er – alle problemer er vigtige, især for dem der oplever de problemer.
Der er rigtig mange unge, der føler, at deres problemer ikke er ’store’ nok til at få hjælp og ikke er det værd. MEN du er det værd, så selvfølgelig skal du have hjælp, så du kan få det bedre igen! Du har oplevet nogle ting i livet, som kan være rigtig svære at gå med helt selv.
Derfor har jeg samlet nogle muligheder, som du måske kan prøve:
Kan du bruge din mor eller søster? Nu ved jeg ikke, om din søster er en lillesøster eller storesøster – men hvis hun er ældre end dig, kunne du måske prøve at snakke med hende om de ting, du mærker indeni? Du kan prøve at fortælle dem lidt om dine tanker – og at du ikke helt ved, hvad du skal stille op. Måske kan du få en god snak om det at miste.
I dit brev, virker det til, at du faktisk måske allerede har prøvet at snakke med din mor? Og at du ikke rigtig kunne få ‘hul igennem ‘ til hende, selvom du prøver? Eller også føler du ikke helt, at du kan finde de rigtige ord. En idé kunne være at vise dit brev til hende, og mit svar. Det kan forhåbentlig give hende en bedre forståelse af, hvad det er du kæmper med.
Du kan kontakte LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) Her kan du ringe eller skrive og snakke helt anonymt med nogen, som ved en masse om, hvordan man kan få det bedre og dermed stoppe med at cutte. Du kan også få en personlig samtale med en rådgiver, og din mor kan også få hjælp fra dem til at forstå, hvad cutting er, og hvorfor det sker.
Måske det kunne være en god hjælp og lettelse for jer begge?
Du kan kontakte Sorglinjen Her kan du snakke med nogen, der også har prøvet at miste. Det kan ofte give en følelse af, at man ikke står helt alene, og at der er en, der forstår, hvad man har været igennem og går igennem.
Det er altid godt at snakke om sine tanker og følelser, det kan nemlig gøre, at tankerne er nemmere at håndtere og bearbejde. Så derfor håber jeg, at du vil bruge din styrke og dit mod til at åbne op og få hjælp. Ligesom du gjorde, da du skrev dit brev til BørneTelefonen.
Hvis du ikke føler, at du har en voksen, du kan gå til, eller at det er svært at snakke om det, så synes jeg du skal prøve at ringe herind til BørneTelefonen på tlf. 116111. Det er helt anonymt og gratis, eller du kan skrive til os på chatten.
Så kan vi sammen få flere ideer til, hvad du kan gøre. Det er lidt nemmere for os at hjælpe dig, når vi ved lidt mere om din situation og dit liv.
Jeg håber inderligt, at du hurtigst muligt vil række ud og bede en voksen om hjælp, så du kan få det bedre.
De kærligste hilsner BørneTelefonen.
