Hej 12 årig dreng
Det lyder til at du har brug for, at tale med nogen om din situation.
Nu skriver du jo ikke så meget om din hverdag, så jeg kan ikke helt danne mig en ide om, hvad du laver og tænker.
Men at være trist, træt og skære i sig selv, er i hvert fald ikke så godt. Det er vigtigt, at du finder nogen, der kan hjælpe dig til at få det bedre.
Jeg vil i første omgang foreslå dig, at tale med dine forældre om, hvordan du har det. De fleste forældre vil deres børn det bedste og vil gerne hjælpe dem. Måske kan I tale om det, som gør, at du får triste tanker og bliver træt. Måske skal I lave en aftale med lægen og høre hvad han siger. En lægen eller psykolog vil kunne tale med dig om det med depression – for det kan vi ikke fortælle dig om her på BørneTelefonen.
Du kan skrive nogle af dine tanker ned på papir, så bliver det måske lettere for dig, at tale med dine forældre – måske vil der også være noget på papiret som fylder mere for dig end noget andet.
Ikke alle har forældre, som de kan tale med om svære ting. Det kan der være mange grunde til. Måske kan du så i stedet bruge os? Vi vil gerne vide mere om, hvordan du har det. Du kan chatte eller ringe til os på 116 111.
Du kan også kontakte Headspace – de er virkeligt gode at tale med. Det fortæller mange unge os.
Jeg håber, at du snart får det bedre. Hvis ikke nogen af mine forslag virker, så tag fat i os igen.
De bedste hilsner fra Børnetelefonen