Kære du
Hvor var det godt du skrev til BørneTelefonen. Som jeg læser dit brev, har du måske ikke så let ved at dele de tanker og følelser, du går rundt med indeni? Men jeg fornemmer, at det er nogle store tanker, du går rundt med – om dig selv, skolen og det i familien. Nogle gange kan det bare føles som om, det hele er ved at boble over inden i.
Du har vist et stort mod ved at skrive herind og ved at skrive til to af dine venner og dele dine tanker. Det er en styrke, jeg tænker, du kan bruge – både i den situation du står i lige nu, men også senere i livet.
Jeg taler ofte med børn og unge, der “cutter” og gør skade på sig selv. Flere af dem har fortalt mig, at de skærer i sig selv på grund af de ting, der foregår inde i kroppen og i tankerne. De siger, at når de skærer i sig selv, er det som om, de ikke ligeså godt kan mærke alt det, der foregår indeni. Er det mon også sådan du har det?
Når jeg læser dit brev, kan jeg mærke, at du gerne vil dele det med en voksen, men at du er bange for, at dine forældre skal finde ud af det. Jeg synes, at det er en virkelig stærk og god idé at få det fortalt til en voksen. Når jeg skriver sådan, er det fordi det ofte er det første skridt på vejen til at få det bedre.
Du skriver, at du har overvejet at nævne det til elevsamtalerne. Det er en god ide. Her kan du også fortælle, hvorfor du er bange for at dine forældre skal finde ud af det.
Hvis du alligevel synes, sådan en snak er svær at starte, så er det nogle gange er det nemmere at skrive sine tanker ned i et brev til sin lærer- præcis som du har gjort her til mig.
På den måde er man sikker på, at man får sagt det, man gerne vil, og at tungen ikke slår knuder. Jeg har derfor vedhæftet et link til, hvordan man kan skrive sådan et brev her.
Hvis du har brug for lidt tilløb, før du taler med en voksen, så findes der noget, der hedder Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her kan du tale med nogen, der ved rigtig meget om lige præcis det, du går igennem.
Du kan være helt anonym og rådgivningen er gratis. Man kan både ringe, chatte, SMS’e eller få rådgivning ansigt til ansigt. Hvad tænker du om det? Du kan læse mere og se, hvordan du kommer i kontakt med dem ved at klikke på dette link.
Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet herind, og jeg forstår dig godt, når du skriver, at det er skræmmende så afhængig, man kan blive.
Desværre er det sådan det kan virke med selvskade. Man føler, at man ikke kan lade være.
Det lyder heldigvis som om, at det faktisk er ret nyt for dig. Og det vil gøre det nemmer for dig at stoppe. Mon du kan tænke tilbage på den tid, hvor du ikke gjorde skade på dig selv og tænke over, hvad der var anderledes dengang?
Nogle gange kan det nemlig være en hjælp at vide, at det godt kan være anderledes. Men hvis man står i noget, der er svært, kan man tit slet ikke huske, at det har været på en anden måde. Giver det mon mening for dig?
Du har allerede vist en stor styrke og et stort mod ved at skrive herind og dele dine tanker. Det er styrker jeg tænker, du kan bruge, hvis du vælger at skrive et brev til din lærer eller kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. På den måde håber jeg, at du for fremtiden kan få det bedre.
Du er altid velkommen til at skrive ind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.
Jeg håber, du kan bruge mine råd.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
