Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:
Kære 15-årige,
Jeg kan sagtens høre, at der foregår en masse i dit liv lige nu, så hvor er det godt, at du skriver herind til Brevkassen og søger et råd. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at give dig nogle råd og støtte.
Du skriver at din kæreste er begyndt at cutte i sig selv og har selvmordstanker fordi hun siger, at hun føler, at du behandler hende som en luder/dukke. Jeg sagtens kan forstå, at det gør dig meget ked af det, og at det får hele din verden til at bryde sammen.
Det er mange tunge tanker at gå med selv, og derfor synes jeg også at det er så stærkt at du rækker ud og beder om hjælp, når du netop føler så meget tristhed, og måske håbløshed? Den evne til at række ud og bede om hjælp, er et meget værdifuldt værktøj du har i din egen værktøjskasse, og den skal du holde godt fast i, midt i alt den håbløshed du står i lige nu.
For der er ikke noget der er håbløst eller tabt. Og specielt ikke hvis man kan række ud og kommunikere, som netop du kan. Lad os kigge på det du fortæller sammen.
Du skriver at hun siger, at din kæreste føler sig behandlet som en dukke/luder. Du skriver ikke så meget om, hvor længe i har kendt hinanden, eller om dine følelser for hende, eller hendes for dig. eller hvordan i ellers har det sammen. Jeg gætter derfor på, at du er forelsket i hende, og gerne vil fortsætte med at være i et forhold med hende?
Hvis du gerne vil fortsætte med forholdet, så handler konflikter rigtig meget om kommunikation, og om at finde en løsning og forståelse i fællesskab. Du har allerede vist ved at skrive herind, at du faktisk er god til netop at kommunikere dine tanker og følelser. Jeg tænker derfor på, om det ville være muligt for dig, at spørge hende om hvad hun mener med at hun føler sig som en “luder/dukke”, og hvad hun så ellers godt kunne tænke sig fra dig?
Du fortæller også at hun føler sådan, fordi at du gerne vil kysse med hende. Først, så får jeg lige lyst til at sige til dig, at det er helt normalt, gerne at ville kysse med sin kæreste og have lyst til at røre ved hende. Det siger jeg fordi, at du ikke skal føle at dine følelser er forkerte, eller skamme dig over dem, fordi det er de ikke.
Det er også normalt, at når man er 15 år, som dig, og midt i puberteten, at man har en masse hormoner, følelser, tanker fornemmelser, seksuelle tanker og fantasier, og derfor måske har meget lyst til at røre og kysse. Mere end hvis man var helt voksen. Her er det ikke altid at alle har samme lyst, på samme tidspunkt. Det er helt ok. Vi er alle forskellige. Det er hverken forkert at have meget lyst, lidt mindre lyst, eller at lysten er forskelligt fra dag til dag. Det vigtigste er, at man snakker sammen og respekterer hinandens lyst og grænser.
Måske det kunne hjælpe hvis du spurgte hende, eller fornemmede på hendes kropssprog eller lyde, om hun lige lyst, eller måske har brug for en pause?
Hvis du føler, at nu bobler det for meget i kroppen, så kunne det måske også være en idé at udforske dig selv. Jeg ved fra mange andre unge som skriver herind, at onani kan være en god måde at lære sig selv og sin krop og sind at kende.
Måske har du allerede prøvet at onanere, måske ikke. Mennesker er forskellige, med forskellige behov, tanker og følelser. Men det gode ved onani, er også at man kan fantasere om lige det man vil, og lige så tit som man vil.
Måske det kunne hjælpe dig med, også at tage hensyn til dig og dine behov, og ikke kun din kærestes? Hvis du kunne tænke dig at udforske emnet onani mere, kan du læse om det på Sexlinien. Se mere her: Sexlinien – onani
Du skriver også, at din kæreste cutter, og da du skriver til hende, og antyder hun, at det skyldes dig. De problemer i oplever i jeres parforhold, handler jo ikke nødvendigvis om dig, fordi i oplever dem sammen. Jeg vil lige gøre det helt klart, at det kan aldrig være din skyld, hvordan en anden vælger at håndtere sine problemer.
Cutting er sådan en strategi nogle vælger, til at løse et problem, når ord ikke er nok. Problemet er bare, at man kun flytter problemet, men ikke løser det. Når man cutter, tager man problemet som er i ens hoved og tanker, og vælger at flytte det et sted hen på kroppen, som så efterlader et nyt problem.
Nogle som cutter, fortæller, at det føles som en lettelse. Men kun meget kortvarigt. Faktisk kun så længe den fysiske smerte er til stede. Men det fjerner ikke den psykiske smerte, som er i tankerne og i hjertet. Det er lidt ligesom at tisse i bukserne, en kold januar dag i -15 grader, og derefter tro, at man kan skovle sne med en teske, så man ikke glider. Løsningen er kun midlertidig, og handlingen alt for lille og overfladisk til at det løser noget.
Problemet er jo følelser og ikke kroppen.
Og faktisk, så gør du det helt rigtige. Du viser en modenhed, omsorgsfuldhed, styrke og gode evner til kommunikation, ved at turde tage snakken med din kæreste. Du handler ved at skrive til hende, og du spørger hende hvad der er galt. Det er virkelig helt fantastiske evner, som mange, meget ældre end dig, har svært ved.
Du skriver, at du nu selv er begyndt at cutte. Altså, at du vender dine tanker ind mod dig selv, og ikke ud mod verden.
Jeg håber, at du i stedet kan bruge, alt den styrke du viser i dit brev til igen, at vende dine tanker ud af og række ud efter hjælp. At du kan bruge dine gode evner til kommunikation, mod og omsorgsfuldhed overfor andre og dig selv, til at søge en løsning i stedet for at forlænge problemet.
Måske du kunne snakke med din kæreste om, hvad hun har brug for fra dig? Fortælle hende, at det ikke er i orden at hun bruger dig som en årsag til at cutte. Og så måske bed hende om at sig tydeligt til-og-fra, i forhold til, om hun har lyst til at kysse eller ej.
Af hvad jeg kan læse om dig, ud fra dit brev, så lyder du som en rigtig god kæreste, og som et omsorgsfuldt menneske. Du fortjener også respekt, og at få et ordentligt svar. Og igen, at cutte er ikke et svar på problemer, og det kan aldrig være din skyld.
Jeg tænker derfor også på, om der mon er nogen i din omgangskreds som du kan snakke med? Måske dine forældre, en lærer, pædagog, kusine, fætter, eller en anden voksen. Det er nemlig ikke meningen, at du skal gå med så mange tunge tanker selv eller ansvar. Er der mon nogen omkring dig, som du stoler på, og som du kan snakke med?
Jeg tænker også på, om du mon kunne foreslå din kæreste at snakke med nogen om, hvorfor det er hun cutter? Det er nemlig ikke dit ansvar, og det skal hun snakke med en voksen om. Hun kunne måske også skrive til BørneTelefonen, eller ringe/chatte til os på tlf.nr. 116110
Hvis du selv føler, at du ikke kan snakke med din kæreste, eller bare har brug for støtte og opbakning, er du også velkommen til at skrive til os, eller ringe og chatte. Vi har døgnåbent, og husk, at hvis du føler behov for at cutte igen, så har du altid os. Vi vil altid gerne snakke og lytte. Problemer bliver altid nemmere, når man får snakket om det.
De varmeste og bedste hilsner
BørneTelefonen
