En blanding af alting fra mit liv

Kære pige på 13 år.

Hvor er det godt, at du har skrevet ind til BørneTelefonen. Jeg kan læse, at det normalt er svært for dig at åbne op. Derfor er det super flot, at du har fundet modet til at fortælle om dit liv. Det fortæller mig, at du er en pige, som gerne vil skabe en forandring.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er rigtig svært at være dig lige nu. Du skriver, at du har svært ved at acceptere, hvem du er, hvordan du ser ud og hvad du føler. Du fortæller også, at du føler dig afhængig af cutting, piller/medicin, træning og det ikke at spise.

Jeg forestiller mig, at du næsten kan føle, at du drukner blandt alle de udfordringer du mødes af. Det er mere end man kan overkomme alene.

Jeg kan læse i dit brev, at du skriver, at du har brug for hjælp. Du skriver også, at du ikke kan fordrage det, der sker med dit liv. Samtidig har du en stemme, som råber, at du ikke skal fortælle det til nogen. Det må være virkelig svært for dig, når stemmen fortæller dig, hvad du skal gøre.

Jeg vil gerne komme med nogen forslag til, hvordan du kan komme videre herfra.

Jeg får et indtryk af, at du er en pige, som gør sig mange tanker om sit liv. Du har været virkelig god til at beskrive overfor mig, hvad du tænker om både din vægt, omklædning når du er til idræt, medicinen, selvmordstankerne og om stemmen/sjælen, som står ved siden af dig.

Det er så flot, at du er i stand til at mærke efter, hvordan du har det indeni. På den måde, er du blevet i stand til at skrive til mig og dermed tage det første skridt mod at få hjælp.

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, at få det fortalt. Når man holder de svære tanker indeni, har de det med at vokse sig større. Og når man selv står midt i problemerne, kan det ofte være svært at se en vej ud. Derfor kan man have brug for en, som kan se det hele udefra og som derved kan hjælpe en med at finde vejen mod løsningen.

Du nævner ikke, om der er nogle voksne, der ved, hvordan du har det? Kunne du mon forestille dig, at fortælle en voksen du har tillid til, hvordan du har det? Det kunne f.eks. være dine forældre, en lærer, sundhedsplejersken på skolen eller måske en ven/venindes forældre?
Du kunne eventuelt skrive det i et brev til dem? Det er ofte lettere end at sige det direkte. Du har været rigtig god til at beskrive dine tanker i dette brev, så måske kunne du gøre det samme overfor dem? Ellers er en mulighed at du kan vise dem dit brev og mit svar.

Hvis det er for svært at dele dine tanker med en voksen, du kender, er det måske en hjælp for dig at starte med at snakke med nogen, hvor du kan være anonym. Det kan du hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Her kan du få rådgivning via både sms, chat eller på telefon. Du kan læse mere her.
De har talt med mange unge i samme situation som dig, og ved rigtig meget om, hvordan man kan håndtere de svære tanker og følelser.
Inde på vores egen hjemmeside har vi også samlet en masse gode råd omkring selvskade. Måske kan du få noget hjælp og trøst ved at kigge der: Selvskade

Hvis du føler, at du har et godt forhold til din læge, kan du også vælge at tale med ham/hende om det. Når man har så svære tanker, som du har, vil man ofte have gavn af at få talt med lægen om det. Du må godt selv kontakte lægen, hvis du har mod på det.
Det også muligt, at få en voksen fra rådgivningen HeadSpace med. HeadSpace er et gratis og anonymt rådgivningstilbud, hvor du får mulighed for at tale med den samme voksne flere gange. Du kan læse mere her.

Selvom det kan virke helt umuligt lige nu, håber jeg, at du vil tage det næste skridt og få fortalt om dine tanker. Hvis du har brug for at tale med en voksen inden du beslutter dig, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Du kan også sms’e eller chatte, hvis du har det bedre med det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen