Drepression og cutting

Kære pige på 14 år Hvor er det bare super sejt af dig, at du skriver ind til os! Jeg synes, du er rigtig god til at sætte ord på, hvordan du har det, selvom du ikke har det godt. Det er der faktisk mange som har svært ved, så det synes jeg godt du kan være stolt af! Du skriver til sidst i dit brev, at du nogle gange overvejer selvmord, men at du ikke gør det, fordi du siger til dig selv, at der er nogen som gerne vil hjælpe dig, og det har du nemlig fuldstændig ret i!      Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtig frustrerende at skulle snakke med en masse forskellige mennesker om, hvordan du har det, især når du føler, at de taler ned til dig og ikke forstår dig ordentligt. 
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor den anden læge du snakkede med mener, at I bare skulle vente og se til efter teenageårene. Det at cutte er meget alvorligt og er bestemt noget, der skal gøres noget ved så hurtigt som muligt. Jeg synes simpelthen, det er så flot af dig, at du har fortalt det til din mor; det ved jeg, at der er mange, som har rigtig svært ved. Jeg tænker et lyder som om, din mor rigtig gerne vil hjælpe dig, så måske du skulle prøve at snakke med hende igen om? Så kunne du fortælle hende, hvordan du har det nu, og at du ikke føler dig forstået af hverken lægerne eller AKT læreren. 
Det virker som om, din mor godt ved, at det er vigtigt, du får noget hjælp; men jeg tænker, at det ikke er sikkert, hun helt ved, hvad hun skal gøre. Du kan e.v.t. prøve at fortælle hende, at vi herinde også har noget der hedder ForældreTelefonen, som hun kan ringe til på 35 55 55 57, hvis hun har brug for at snakke med en om, hvordan hun bedst kan hjælpe dig. 
Der er også en hjemmeside som hedder www.lmsselvskade.dk, måske kan både du og din mor finde nogle informationer der, som I kan bruge til at du kan få det bedre.  
Du nævner i starten, at det startede, fordi du blev holdt udenfor i din klasse. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det problem mon er løst nu..? I hvert fald så tænker jeg, det er vigtigt, at du til hverdag er i en klasse, hvor du kan føle dig tryg og som en del af fælleskabet. Så hvis ikke det er tilfældet, så tror jeg, at du og din mor også skal få talt om, hvad der kan gøres ved det... Jeg håber, at du kan bruge mit svar, ellers er du altid mere end velkommen til at skrive herind igen, eller måske prøve at ringe til BørneTelefonen på 116 111.De bedste hilsner
BørneBrevkassen