Kære pige på 14 år,
Tak for dit brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive. Jeg kan godt læse, at det virker svært for dig lige nu. Jeg tænker, at det mod og overskud, du har haft til at skrive til os, kan blive din hjælp til at få det bedre.
Som du sikkert ved, har kroppen brug for mad for at kunne finde ro og for at kunne finde ro til at sove om natten. Lige nu tænker jeg, at din krop hele tiden - nat og dag - forsøger at fortælle dig, at den skal have mere mad for at kunne slappe af. Jeg ved godt, du skriver, du ikke har lyst til mad, men kunne du ikke aftale med dig selv i en uge, at du spiste noget mad mindst 4 gange om dagen. Måske endda på faste tidspunkter, fx morgenmad kl. 7, mellemmad kl. 9, frokost kl. 12 og aftensmad sammen med familien. På de tidspunkter er du sammen med andre som også spiser. Så kan du spise sammen med dem, og tale med dem mens du spiser. Det kan hjælpe til, at det bliver lidt nemmere at komme i gang igen. Måske kan du begynde med små måltider, og komme ind i en rytme med at spise sundt og godt igen. Søvn og mad er med til, at vi kan holde de belastninger ud som livet giver.
Jeg tænker, at lysten til mad, måske træder i baggrunden når der er meget at tænke over. Det kan være, at maven nærmest føles som klemt sammen, fordi tankerne fylder en del for tiden. Måske fordi du holder tankerne for dig selv...mon du kan genkende den følelse? Hvordan mon det ville føles, hvis du talte med nogen om tanker og det du tumler med for tiden? Mon du kan huske følelsen af at skrive brevet herind, at dele det med andre gennem et brev? Var det en god følelse, og mon det gav dig ro da du skrev og lige bagefter? Jeg spørger lidt ind her, fordi jeg ved at det ofte er meget hjælpsomt, og det at skrive kan være en måde at få hjælp af andre, og en hjælp for en selv. Hvad mon du synes om det at skrive som et redskab, en måde at gøre det muligt at få hjælp?
Det er dejligt, at læse du har været stoppet med at cutte dig og flot, at du fandt frem til, hvad der hjalp dig med at cutte. Du skriver, at du er begyndt at cutte igen. Kunne du måske fortælle dine forældre, at du er inde i en periode, hvor det er svært og har brug for deres hjælp.
Du skriver, at det er svært at være alene med sine problemer, og det forstår jeg sagtens. Det er helt natuligt og ikke i orden, at du skal være alene om. Jeg tænker, at det er vigtigt, at dine forældre ved, at du kæmper for at finde ro og har brug for at dele dine tanker, så de kan hjælpe dig. Tit vil forældre rigtigt gerne hjælpe, men ved ikke, hvad de skal gøre. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvad du føler, så I kan få lagt en plan for, hvordan du mere ro på, og finde måder at stoppe cuttingen og får andre måder at handle omkring følelser og tanker. Måske vil det være hjælpsomt, for dig og dine forældre at kigge på www.selvskade.dk ? Det er en rådgivning, ligesom BørneTelefonen, men på selvskade ved de særligt meget om trangen til at skære, og omkring det at miste lysten til at spise.
Du skriver, at dig og din kæreste har gjort det forbi. Det du føler - omkring din kæreste og dit brud - er en følelse, som du deler med rigtigt mange andre. Lige så fantastisk det kan være at være forelsket, ligeså ondt kan det gøre, når det er slut. Jeg tænker, at hvis du skal passe lidt på dig selv, så skal du nok lade der gå lidt tid, inden du bliver forelsket igen. Jeg kan godt forstå, at du leder efter det, som du havde, men tit skal der gå lidt tid, hvor man finder sig selv igen, og måske er det, det du oplever lige nu med ham, som du ikke elsker, men kysser lidt.
Måske vil det være godt at være mere sammen med nogle veninder, om noget hyggeligt mellem jer? Det kan være, at du har mulighed for at invitere dem over til dig - til en hjemme wellness dag, eller noget andet som er rart. Sommetider bliver det lettere at tale om følelser, når man er sammen om noget andet der giver en hyggelig stemning og fortrolighed.
Jeg håber, du kan bruge svaret. Hvis det hele er for meget, kan du altid ringe eller sms'e til BørneTelefonen 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
