Det hele går ned af bakke..

Kære du, Tak for dit brev, jeg er glad for at du skriver herind, når du på den måde føler at det hele går ned ad bakke, og du ikke ved hvad du skal gøre. Det at du har overskud til at skrive herind, og formulerer dig så fint, giver mig tanken, at du er en stærk og klog pige, der gerne vil have at tingene ændrer sig. Og det er første skridt til at få det bedre. Jeg vil gerne prøve at hjælpe med at finde ud af, hvor du kan få hjælp, og komme videre. Jeg vil starte med allerførst at fortælle dig, at det er rart at høre at du har 5 veninder, og venner på nettet også. Du har folk der gerne vil se dig, og som du gerne vil se – også selvom det måske ikke altid er muligt, når I bor 1 time fra hinanden. Det er godt, at du har venner på den måde, også selvom det måske ikke lyder af så mange venner for dig, så bliver jeg glad om hjertet, når jeg hører det. For de fleste unge er det sådan, at man har mellem 1 -5 tætte venner/veninder, og når det rigtigt gælder er der ofte 1-2 man virkeligt vil betro sig til. Jeg tænker, at det må være rart at vide og måske genkender du også det med, at når man skal betro sig, så er det måske én af veninderne man tænker vil god til det?Du fortæller at du ikke har det godt. Dine karakterer falder, du er i dårligt humør, vil bare sove, føler dig låst i din situation, og oplever ofte at du bare vil væk, har nedsat appetit  og ikke rigtig lyst til at spise. Du tænker selv, om din selvtillid har ændret sig. Du skriver også, at I har været en del igennem i jeres familie – tror du, at det du har været igenenem, kan have noget, at gøre med at du ikke trives nu? 

Som jeg læser det, du skriver, er sket i din familie, så gætter jeg på, at det også har været utrygt og ubehageligt i perioder, hvor du måske ikke helt har haft det godt, eller nogen som lige har taget sig af dig? Du nævner selv, at din far har hældt øl udover din mor, de har råbt og andre ting. Det er ting, som kan medvirke til, at man ikke er helt tryg ved situationer der er magen til dem, eller som minder om dem man har været udsat for og vidne til. Utrygheden kan være det, som du beskriver som en form for angst - social angst. Når den følelse dukker op, gør du noget som er helt forståeligt - du passer på dig selv, ved at undgå at komme i en situation som minder dig om noget, der har været utrygt eller direkte angstprovokerende. Det at du har stort behov for at sove, kan også være et udtryk for, at der er ting som er svære at håndtere og her er søvnen din måde, at håndtere det svære.  Jeg ved ikke, om du har talt med din mor og/eller far, om de ting der er sket - eller om der blevet lag låg på de ting? Selvom dine forældre ikke kan gøre det om igen, så hjælper det oftest at tale om det, hvis man kan gøre det på en god måde, der hjælper trygheden og tilliden tilbage. Vil det mon være muligt hjemme hos jer?

Samtidig vil jeg også sige til dig, at du er i en alder, hvor mange unge pga. pubertet og udvikling, får et meget større søvnbehhov og virker sløve og ikke orker det samme som før. I sådanne perioder, er det vigtigt, at man får god og sund mad, frisk luft og god nattesøvn, så kan man hænge sammen i skolen, til fritidsinteresser og med veninderne. Men det kan kræve en indsats, både af dig og dine forældre, at få det godt igen. Der skal være nogen, som bakker dig op.

Dine forældre er også bekymret for dig, de tænker om du har anoreksi. Hvad tænker du selv om det, har det noget på sig ? Det er jo ikke sikkert du har det, men det viser, at der er nogen som er bekymrede for dig, og at andre også kan se at du ikke har det godt. Det viser mig, at de lægger mærke til dig og vil hjælpe dig, på den måde de kan. Du fortæller at du ikke rigtig synes du kan snakke med dine veninder og venner om, hvordan du har det. Det fortæller mig, at du har det rigtig skidt, og jeg synes at når det er sådan, at det bedste ville være at snakke med en voksen om det. Jeg synes ikke du skal stå helt alene med det her.

På den måde er der flere ting som kan spille ind og blande sig med hinanden, og det kan være superindvilket at finde hoved og hale i noget eller i sig selv. Det kan godt være, at en gåtur ud vil hjælpe til at få ro og sætte tankerne lidt på plads, så de bliver til at overskue. Det kan også være en går tur med én ven/veninde, eller en anden som du kan tale med måske i telefon, når tingene presser sig på. Det kan også være en hjælp, at lave en plan over, hvilke ting man skal gøre på hvilke tidspunkter - en plan man kan støtte sig til. Mon det vil være en hjælp for dig?
Ved din mor, som du bor hos, hvordan du har det? Kunne du måske snakke med hende, og fortælle det du fortæller mig? Måske kunne du vise hende dit brev og mit svar? Hvad med din far, er han én du kan snakke med? Eller en anden voksen du har tillid til, måske en lærer over i skolen? Hvem er den første der falder dig ind?
Det jeg forsøger at sige er, at jeg ikke tænker, der direkte er noget galt med dig, men du har nogle ting, du har set og været udsat for, som jeg gætter på, påvirker dig, måske mere end man selv er klar over. Derfor vil det nok være en god idé at tale med nogen om det. Det kan være en psykolog, en coach eller hvad du tænker passer bedst ind for dig. Det der er vigtigt, det er at man matcher med den psykolog, man taler med - at det virker ok og hjælpsomt for dig. Hvis det er en psykolog, så skal man også se efter, at det en som kender til de ting, som du gerne vil tale om. Her kan din læge måske hjælpe dig, eller måske skole psykologen fra skolens og kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Man kan ringe til PPR (nr. står på din kommunes hjemmeside), og forhører sig. Det kan være en måde, at komme i gang med at finde mulige måder at få det bedre. Er du mon klar til det nu, eller vil det være godt at tænke mere over det og vende det med en?

Jeg synes det er vigtigt at du snakker med en voksen, måske med dine forældre først, så kan I tale om det, og aftale hvad I gør. Hvis tingene ikke bliver bedre, synes jeg du skal skal snakke med din mor, om I eventuelt skulle gå til lægen, så du kan blive vurderet, om der findes en måde man kan hjælpe dig på. Det er normalt at man kan have det som du har det i en periode, især hvis har man været igennem ting, men det skal ikke blive ved. Jeg ønsker dig alt det bedste. Du har før været en glad pige, dygtig i skolen, og har venner som holder af dig. Det skal nok blive godt igen. Vi vil gerne snakke med dig på BørneTelefonen hvis du har lyst, man kan både ringe, sms-e  på 116111 og logge på chatten. Du er også velkommen til at skrive herind igen. Kærlig hilsen BørneTelefonen