Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver for at få hjælp, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er rigtig svære for dig. Du har taget et stort skridt i den rigtige retning, ved at skrive til brevkassen. Det er rigtig sejt og godt gået!
Du skriver, at du ikke synes om din krop og den, du er. Det er blevet værre siden efterårsferien, og du er nu begyndt at cutte. Jeg tænker på, om der er sket noget, som har gjort, at det er blevet værre? Du skriver, at du ofte får depressionsanfald, og at det er i de situationer, du cutter. Jeg tænker på, om der er sket noget særligt i løbet af dagen, når der kommer et depressionsanfald, eller kommer de af "ingenting"? Jeg tænker også på, hvordan du fandt på at cutte, og hvad du synes, det giver dig at gøre det? Hjælper det på depressionsanfaldene?
Du skriver, at du har svært ved at åbne op overfor andre, og helst vil skjule, at der er nogle ting, som er svært for dig. Jeg tænker på, om det mon ville være lettere for dig at fortælle om dig selv, hvis andre kom og spurgte om, hvordan du har det? Der er mange som synes, det er svært, hvis de skal gå hen til andre (forældre eller venner) og fortælle, om noget de synes er svært. Nogle gange kan det være lettere at få åbnet op for snakken, hvis andre kommer og siger: ’Jeg har lagt mærke til, at du virker lidt trist for tiden…’. Jeg tænker på, om du mon et eller andet sted inderst inde håber på, at dine forældre eller andre, skal blive opmærksomme på, at du har det svært, hvis de ser at du har skåret i dig selv?
Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, hvis du oplever, at du ikke er lige så god som dine søskende. Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at det er din opfattelse, at dine forældre er skuffede over, at du ikke får lige så høje karakterer som dem. Det lyder ikke som om, at det er noget dine forældre har sagt til dig. Er det mon rigtig forstået? Der er rigtig mange, som sammenligner sig selv med deres søskende – særligt deres ældre søskende. Som lillesøster har du sikkert altid set op til din storebror og storesøster. Det er helt naturligt, at man gør det. Ældre søskende er ofte ens forbilleder. Du kan måske huske tilbage fra du var helt lille, at du altid gerne har villet være som dem eller gøre som dem. Sådan er der mange der har det. Det kan derfor godt komme til at føles som et pres, når man bliver ældre, hvis man altid føler, at man skal gøre eller kunne det samme som sine søskende. I er forskellige mennesker og er gode til forskellige ting. Du kan sikkert godt komme i tanke om noget, som du måske er lidt bedre til end dem?
Jeg må lige rose dig endnu engang for at skrive til BørneTelefonen. Det er, det første skridt du har taget for at få hjælp til at få det bedre. Det er så godt gået! Selv om du synes, det er rigtig svært at tale med andre om de ting, der er svært, tror jeg, at det er rigtig vigtigt, at du får snakket med nogen om det for at du kan få det bedre. Er der mon er en voksen, som du kunne have lyst til at tale med om det? Måske kan du komme i tanke om én, som det ikke ville være helt så svært at snakke med om det. Måske en af dine forældre, en lærer, eller måske AKT-læreren eller skolepsykologen? Nogen synes, at det er lettere at tale om svære ting i livet, med en de ikke kender så godt. Kan du mon komme i tanke om én, som du kunne have lyst til at tale med?
Hvis du har mod på det, kunne du også vise den voksne eller din veninde det brev du har skrevet, og mit svar til dig. Det kunne måske gøre det nemmere at få startet snakken. Du er også meget velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111, eller at skrive på chatten. Så kunne du tale mere med en rådgiver om de ting, der er svært. På den måde kan du også ’øve’ dig i at fortælle det til andre. Hvordan tror du, at det ville være? Jeg vil også lige give dig nummeret til LMS, som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade, tlf. 70 11 18 18. Du kan også kigge på deres hjemmeside: www. Selvskade. dk. Der er god mulighed for at få hjælp omkring cutting.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og at du snart får det bedre.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
