Kære dreng på 15 år
Jeg er rigtig glad for, at du har kontaktet os for at få hjælp til dine problemer. Det er nemlig det første skridt mod at få det bedre. Og jeg kan høre, at du har en del at slås med for tiden.
Jeg kan læse ud fra dit brev, at du har brug for hjælp i forhold til et par forskellige ting. Jeg kan forstå, at du først og fremmest savner din tidligere kæreste meget og vil gerne have hende tilbage, og at det har fået dig til at gøre skade på dig selv. Derudover har savnet fået dig til at føle dig meget ked af det og deprimeret.
Det lyder som en rigtig hård periode, du går igennem lige nu. Her på BørneTelefonen hører vi fra mange unge på din alder, der oplever præcis det samme som dig. Når en af ens første rigtige kærester slår op, kan man føle, at man nærmest bliver revet i stykker indeni. Er det måske sådan, det føles for dig?
Mange kan endda have svært ved normale ting som at sove, spise og være sammen med familie og venner. Det er helt normalt at få det sådan i den situation, selvom det føles meget ubehageligt. Heldigvis får man det også altid bedre, selvom du måske har svært ved at forestille dig det lige nu. Men man skal desværre have tålmodighed med kærestesorger, da der nogle gange kan gå lang tid, før det lige så stille bliver bedre.
Men du skriver også, at bruddet med din kæreste, har fået dig til at gøre skade på dig selv. Det er rigtig godt, at du fortæller det til os, for det er et tegn på, at du har det rigtig dårligt. Det er også et tegn på, at du har brug for hjælp.
Er der mon nogen, du kan fortælle det til? Måske dine forældre eller en lærer?
Du kan også ringe til din læge og fortælle det til ham/hende. Nummeret står på dit gule sygesikringskort, og de er vant til at tale med unge om for eksempel selvskade og kan hjælpe dig videre.
Det er meget vigtigt, at du får fortalt nogen om det, da det er en alvorlig ting, som du ikke skal gå med alene.
Du skriver også, at dine forældre skændes, og at du bekymrer dig om, at de måske kan ende med at blive skilt. Det lyder slet ikke sjovt at høre på ens forældres skænderier. Du skriver endda, at det nogle gange ender ud i, at de ødelægger noget. Det får mig til at tænke på, om dine forældre ved, hvordan deres skænderier påvirker dig?
Måske kunne du prøve at sige til dem, at deres skænderier faktisk bekymrer dig og gør dig utryg? Du kan også skrive det i en besked til en af dem, hvis det vil gøre det lettere. Så vil I måske også kunne få en snak om, at du faktisk nogle gange kan tro, at de skal skilles. Jeg tror, det vil kunne gøre, at du ikke ville bekymre dig helt så meget om det længere.
Til sidst i dit brev skriver du, at du plejede at tale med en person om, hvordan du har det. Du skriver, at hun selv gennemgår noget nu, og at du ikke vil blande dig. Det er rigtig sødt af dig at tage hensyn til hende på den måde.
Men jeg tænker også, hvad der ville ske ved at prøve at spørge hende, om hun har tid til at snakke med dig? Hvis hun ikke har tid eller overskud, kan hun sige nej. Men nogle gange kan man faktisk få lidt ny energi og blive glad af at hjælpe andre, så måske vil hun blive glad for, at du kontakter hende? Jeg synes, det er værd at give det et forsøg.
Jeg håber, du vil fortælle nogen om, hvordan du har det, så du kan få hjælp. Ingen skal gå alene med hverken kærestesorger, selvskade eller bekymringer om ens forældres skænderier.
Jeg synes, at du i dit brev er supergod til at forklare og sætte ord på, hvordan du har det. Den evne kan du bruge igen, når du nu skal bede andre om hjælp.
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på nummeret 116111, hvis du får brug for at snakke om det hele. Det er gratis og anonymt.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
