Kære pige 13 år,
Mange tak for dit brev og din tillid. Jeg kan godt forstå du beder om hjælp. Det er mange år du har skåret i dig selv, og selvfølgelig skal du have hjælp.
Hvis du læser nogle af de andre breve i brevkassen, der handler om cutting og selvskade, så kan du se, at der altid er en grund til, at man skær i sig selv.
Man skær fordi, der er noget som gør så ondt og er så svært, at smerten ved at skære i sig selv, kan blive en lettelse i sig selv. Og som du skriver, så kan man godt blive afhængig af smerten og lettelsen.
Man kan ikke bare sådan lige ”lære”, at lade være med at skære i sig selv. Man er nødt til at kikke på ÅRSAGEN til, at man føler trang til at gøre det. For selvom det måske lyder lidt ”omvendt”, så er det at skære i sig selv en måde at trøste sig selv, når noget føles alt for svært.
Du skriver, at du hader dig selv og din krop. I brevet fortæller du ikke hvorfor du føler smerte, som bliver til vrede og had mod dig selv og din krop. Ved du hvorfor du har det på den måde?
Det er godt at dine forældre har sørget for, at du har fået samtaler med en AKT lærer
. Men det lyder som om du ikke stoler nok på læreren, til at du tør fortælle, hvordan du virkelig har det?
Du fortæller, at du ikke har lyst til at tale med dine forældre eller veninder om det. Hvad mon grunden er til det?
Måske har du før prøvet at tale med dem og er blevet skuffet eller afvist? Måske har de forsøgt at hjælpe, men ikke på den rigtige måde? Måske vil du ikke gøre dem kede af det eller urolige? Eller måske er det noget andet, der gør, at du ikke har lyst?
Når du ikke fortæller AKT læreren, hvordan du virkelig har det, så er det måske fordi det er svært for dig, at tro på at læreren vil kunne forstå det du fortæller?
Mange der oplever ting i deres liv, som giver dem stor smerte og sorg, har svært ved at tro på, at nogen vil kunne forstå og hjælpe dem på den rigtige måde.
På en måde kan man blive fanget i på den ene side: At have brug for at nogen forstår og hjælper en – og på den anden side: At have svært ved at turde tro på, at nogen forstår, eller kan og vil hjælpe.
Men for at andre kan hjælpe, bliver man NØDT til, at finde modet til at tale med nogen om, hvordan man har det.
Så mit bedste råd til dig lige nu, er at du hurtigt finder en du har tillid til, og fortæller at du har brug for hjælp.
Måske kan du vise den du vælger, dit brev og mit svar? Så den du beder om hjælp kan se, hvor vigtigt det er at de hjælper dig. Hvor svært du har det, og hvor alvorligt de skal tage det.
Hvis dine forældre eller AKT læreren ikke er de rigtige at tale med, så kunne det måske være din læge? Skolens sundhedsplejerske? En anden voksen i familien? En klubpædagog? Eller en venindes forældre? Det er faktisk ligegyldigt hvem, bare det er en DU har tillid til og stoler på. Det er det allervigtigste!
Det kan også være, at du har mod og lyst til at ringe til os på BørneTelefonen?
Det håber jeg meget på, for vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Du skal ikke gå alene med så svære ting og følelser. Og det er vigtigt at der er nogen voksne, der hjælper dig, på en måde som du er tryg ved og glad for.
Når du ringer, så er du 100% anonym, og den rådgiver du kommer til at tale med har stor erfaring med de mange og svære ting, som kan være grunde til at man skær i sig selv. Og du er desværre ikke den eneste unge, der søger trøst i at skade sig selv.
Hvis du ikke føler dig tryg nok ved den du kommer til at tale med, så kan du bare sige farvel, og ringe op igen. Så kan du komme til at tale med en anden rådgiver, du måske er mere tryg ved.
Jeg vil foreslå, at du giver telefonrådgiveren dit brevs id-nummer. Du er stadig anonym, og rådgiveren kan læse dit brev og mit svar. Så kan I tale videre ud fra det. Det gør det måske lidt lettere at begynde på samtalen?
Rådgiveren vil kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvad der gør, at du bliver nødt til at dulme det ved at cutte. Eller kan lytte og støtte dig, hvis du allerede selv ved hvorfor.
Rådgiveren vil også kunne hjælpe dig med, at finde en god vej ud af det svære, og evt. sørge for at du får den hjælp, som du har brug for. Der er flere ting vi kan gøre her fra BørneTelefonen for at hjælpe dig, hvis der er brug for mere hjælp end at lytte og rådgive.
Jeg er meget glad for du skrev, og håber du vil ringe til os. Eller måske chatte med os?
De allervarmeste tanker og knus til dig fra BørneTelefonen
