Kære dreng på 14 år
Lad mig starte med at fortælle dig, du er en helt fantastisk ven. Du ønsker din ven det allerbedste og er urolig for hans tilstand, hvilket jeg godt kan forstå.
Det lyder til han har det rigtig skidt, da han selvskader og har selvmordstanker. Men det er også tydeligt at han ønsker hjælp, dels ved han taler med dig om det og sender billeder når selvskaden fylder.
Når det er sagt, vil jeg også understrege det er meget frygt og viden du bærer rundt på, når din ven tiltror dig hans tanker, følelser og handlinger. Det virker til din ven har brug for hjælp fra voksne og ja, og måske også professionelle voksne. Når selvskade og selvmordstanker fylder, er det ofte tegn på at der er noget dybereliggende der fylder. Jeg håber derfor du vil fortælle din ven, det er vigtigt han får hjælp og opfordre ham til at tale med nogle voksne han er tryg ved, måske hans familie, en lærer, lægen eller måske du kan fortælle ham om BørneTelefonen. Han er altid velkommen til at ringe til os på 116 111 eller skrive enten via sms eller chat. Han er helt anonym og det er gratis.
Måske du kan være så sej at fortælle ham, du selv har brugt BørneTelefonen for at få råd og du siger dette fordi du er oprigtig bekymret for ham og ønsker ham det bedste, hvad tænker du om den mulighed? Ville det måske være muligt at vise ham dit brev og mit svar, det kan både være en måde at fortælle ham om dine tanker om ekskæresten og om din bekymring, men også en mulighed for at han på skrift har nogle råd til hvordan han kan få hjælp, når han føler sig klar til det?
I forhold til din ven er forelsket i din ekskæreste, har du helt ret, når forelskelse melder sig, kan det være svært at tale fornuft. Så måske du lige nu, skal bruge jeres venskab på at støtte ham I at få hjælp i forhold til hvordan han ellers går og har det og ikke gå så meget ind i forelskelsen, håber du forstår hvad jeg mener? Det virker til du allerede har gjort ham opmærksom på, hvilken indvirkning pigen har og kan have på ham? Så forhåbentlig når han får det bedre med ham selv, han også vil få overskud til at mærke efter og selv beslutte, om din ekskæreste er en han ønsker at have et forhold til.
Det er ikke sikkert din ven er helt klar til at blive hjulpet. Men man kan prøve, og det er det du gør, det er så fint. Det kan tage tid at blive klar, og så er det godt, at du er der og har givet ham nogle ideer til, hvad han kan gøre. Du må endelig blive ved med at foreslå, han får talt med nogle voksne, men uden at presse ham for meget, giv ham lidt plads, så kan han stille og roligt vende sig til at det er vigtigt at tale med andre end dig om det. Måske det også kan være en ide, du foreslår at være med ham og støtte ham, når han forhåbentlig vælger at tage snakken med en voksen?
Du er en omsorgsfuld ven, men pas nu også på dig selv. Det kan være rigtig hårdt, også for dig tænker jeg. Dette får mig til at tænke på om du mon har nogen, som du kan dele dine tanker med, fx dine forældre? Måske din ven har fortalt, du ikke må sige det til nogen? Men det kan være en alt for stor viden at sidde med alene, så håber du vil overveje at åbne op, så både din ven, men også du kan få voksenhjælp. Ligesom din ven, er du også altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen, hvor der sidder rådgivere klar til at lytte og rådgive.
Jeg håber mit svar har hjulpet dig lidt på vej og ønsker både dig og din ven alt det bedste.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen.
