Cutting en gang i mellem

Hej BørneBrevkassen.

Jeg er en 17 årig pige der nu pt går på gymnasiet. Jeg har fået nogle rigtig gode veninder der, som bare har været en slags “lettelse” for mig. Før da jeg gik på folkeskole følte jeg mig hele tiden “underkuet” eller hvad man skal sige. De veninder jeg havde havde det med at nedgøre mig, som de troede var sjovt, og de troede jeg var med på det.

Jeg mener det var i 7. klasse jeg startede med at cutte. – Ikke særlig meget. Bare et enkelt snit 1 gang i månden eller noget. Jeg fik den følelse ( som så mange andre) at det hele var min skyld, og ja.. cuttingen hjalp mig igennem det. Den dag i dag cutter jeg stadig i mellem.

Det kan sikkert også have noget at gøre med at jeg ind imellem også føler mig “underkuet” herhjemme. Jeg føler mine forældre “ser mere” i mine storesøskende ( 1 storesøster/ 1 storebror) Og de roser dem heeeeleeeee tiden.. Jeg er simpelthen ved at springes en gang imellem. For hver gang jeg har gjordt noget godt så ” Nååå, ja.. det var da flot… – Straks videre til min søster… eller noget. ( Beskriver det meget kort, for ellers kunne jeg vidst skrive flere sider) 😉

Det jeg vil have hjælp med, hvis man kan kalde det det er: At jeg ikke tænker selvmordstanker, men bliver ved med at cutte i mig selv, som sagt et en gang i månden eller to ( for at påminde mig, hvis man kan kalde det det) .. – Hvordan skal jeg stoppe med det?

Jeg har læst flere steder at man skal kontakte en man kan stole på o.s.v men har meget svært ved at åbne mig op. Ingen gang for de veninder jeg har nu på GYM kan jeg ikke åbne mig rigtigt op. Jeg føler at der er noget “mere” inde bag. Men kan bare ikke “vise” det frem.. Hvis jeg ikke rigtig tør at åbne mig op til nogen hvad skal jeg så gøre?

– Håber i forstod en lille del af dette her, og at det ikke var alt for forvirrende. Det var faktisk enormt dejligt at skrive det ned, for at “kunne se det med sine egne øjne” – Den meget generte 17- årige pige.