Brev

Cutting, anoreksi og hemmeligheder

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige, der er bekymret for din veninde
Hvor er det godt, du skriver! - Dels fordi jeg tror, din veninde har brug for hjælp, dels fordi jeg tænker, at det er alt for hårdt for dig at gå med den viden alene.
Du nævner i dit brev, at du hverken tør tale med din veninde eller din mor om det, og alligevel fornemmer jeg, at du gerne vil have, at nogen finder ud af det, så hun kan få noget hjælp..? Jeg tænker, at du sikkert har dine grunde til ikke at ville snakke med dem om det, men så tænker jeg, at du i stedet er nødt til at få det sagt til en anden voksen, som så kan tage affære! For din veninde skal jo ikke bare klare de her ting på egen hånd...
(Som du selv siger, er der ingen - udover dig, der ved ved det, og det er simpelthen for tungt et ansvar at have liggende på dine skuldre. Hvis du har ret i din frygt for, at hun kan finde på at skade sig selv meget alvorligt, så risikerer du jo at sidde tilbage med en frygtelig skyldfølelse over ikke at have advaret nogen, som kunne hjælpe hende. -Og hun risikerer at gå til grunde fordi ingen opfattede, hvor skidt hun havde det... ) 
Så jeg tænker som sagt, at du både for hendes og for din egen skyld, skal fortælle en voksen om din opdagelse. Også selvom det bliver svært og selvom hun måske i første omgang bliver vred på dig, fordi du har fortalt andre om det...
Måske er der en af lærerne på skolen, som du kan gå til? Måske kunne det være din far eller en anden voksen fra din familie, som du tror, ville kunne finde ud af at reagere fornuftigt..?
Hvis ikke du selv kan komme i tanker om en egnet voksen, kunne du måske starte med at ringe/ sms'e til BørneTelefonen på 116 111..? Ofte er det rart at overveje fordele og ulemper sammen med en sød rådgiver - inden man beslutter sig. Og ofte kan rådgiveren ligesom gøre en bedre rustet til at tage svære samtaler - så de måske ikke bliver helt så svære, som man havde frygtet...
En sidste mulighed kunne måske være at lave det, man kalder en underretning til den kommune, hvor din veninde bor i. (En underretning er en beskrivelse af, hvad der bekymrer en i forhold til et barn eller en ung - og så skal kommunen undersøge om barnet/ den unge har brug for hjælp.) Man kan lave den anonymt, men det kan altså også være svært at bøvle med på egen hånd - så måske kunne du også lige vende den med rådgiveren på BørneTelefonen..? 
Jeg håber for dig og din veninde, at du har mod på at gå videre med din bekymring. I fortjener begge to, at nogle voksne støtter jer!
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat