Kære pige
Tak for dit brev. Flot at du har haft mod til at skrive. Jeg kan godt læse, du har haft en svær tid med din skole og derhjemme.
Først vil jeg sige til dig, at det rigtig flot, at du har forsøgt at fortælle om din cutting til en fra klassen, som du beskriver. Men øv, at hun ikke tog dig alvorligt, men i stedet fik sat et øgenavn på dig. Det er bare ikke i orden, og jeg kan godt forstå, hvis du mister troen på, at nogen gider lytte til dig.
Jeg håber, at du kan finde lidt mere mod og bede en voksen om hjælp. Du har brug for, at der er en voksen, som hjælper dig med at få stoppet din cutting. Jeg kan godt forstå, du er startet med at cutte dig med den historie, du har haft i skolen og derhjemme. Men som du sikkert ved, hjælper det dig kun lige lidt, mens det står på, og så bliver alt værre...
Kun meget sjældent kan man hjælpe sig selv med at få det stoppet. Jeg tænker, hvis du kan finde en voksen, som du har tillid til, kan I sammen få lagt en plan for at få stoppet din cutting og få snakket med din familie om, hvordan det er at være dig lige nu i jeres familie.
Det kan være rigtigt hårdt for en familie at have et barn som din bror, der har brug for ekstra støtte. Men det betyder ikke, du skal føle dig overset og ikke have støtte til det i livet, som er svært for dig. Jeg tænker, det er vigtigt, at dine forældre ved besked om lige præcis, hvordan du har det.
Nogle gange bliver man nødt til at sige det to gange eller have hjælp af en anden voksen til at tage snakken med sine forældre, og det er helt naturligt, når der er noget, som er svært, at man henter støtte. Det er bestemt ikke rimeligt, at du skal være alene om det. Det er vigtigt, at dine forældre ved besked for at kunne ændre på sig og støtte dig. Hvis dine forældre ikke rigtigt har overskud, kan det godt være, de også skal have noget hjælp, så det ikke går ud over dig, at din storebror fylder meget i familien...
Det er også vigtigt, at mobningen bliver stoppet. Det er skolens ansvar, at der ikke foregår mobning, og hvis det sker i nogle klasser, så er det de voksne, der skal træde til og få det stoppet. Som regel handler mobning om, at der er en forkert måde at være sammen på i en klasse, så det nærmest bliver i orden at tale grimt, bagtale, udelukke osv. Når der først er kommet sådan en kultur i en klasse, kan det være svært for eleverne selv at stoppe det. Måske fordi man er bange for, at hvis man siger noget, så går det måske ud over én selv næste gang... Derfor kræver det, at lærerne og skolens ledelse sætter gang i nogle ting, der kan lære klassen en ny og bedre måde at være sammen på.
Det jeg gerne vil sige med det er, at det på ingen måde er rimeligt, at det er dit ansvar at få stoppet mobningen. Det går tilfældigvis ud over dig, men du har brug for hjælp til at få det stoppet. Så hvis du kunne vise dit brev og mit svar til en sød lærer på din skole, kunne det måske være en god måde at vise de voksne, at der er brug for, at de gør noget. Du har ret til en god skolegang uden mobning, og du har også ret til at få hjælp nu, hvor tingene er blevet lidt for svære.
Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
