Kære pige på 16 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver, for jeg kan læse, at der er nogle ting som er rigtig svære i øjeblikket. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.
Hvor er det dejligt at høre, at du er så glad for at gå på efterskole, og at du har en lærer, som du snakker rigtig meget med - at han kan hjælpe dig med de ting, der fylder for dig.
Selv om du er rigtig glad for at gå på efterskolen, skriver du, at du synes, at det går ned af bakke, og at det kan være svært at finde glæden frem. Jeg tænker på, hvordan det mon kan være? Du skriver også, at selvtilliden er i helt i bund, og at du ikke synes så godt om dig selv.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du er en pige, der er rigtig god til at bede andre om hjælp. Det viser du både ved, at du fortæller din lærer næsten alt, så han har mulighed for at hjælpe dig, og ved at du har skrevet til BørneTelefonen for at få hjælp. Det er rigtig godt gået, og du er virkelig god til at beskrive hvordan du har det, og hvad du har brug for hjælp til.
Du skriver, at du er begyndt at skære i dig selv, og at du ikke har det godt med det. Du ville gerne fortælle det til din lærer, men er bekymret for, at han vil være forpligtet til at ringe og fortælle det til dine forældre. Det kan jeg godt forstå, ikke er rart for dig. Jeg tænker på, hvordan det mon kan være, at du er begyndt at skære i dig selv? Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du ikke har det godt med at skære, fordi du er klar over, at det ikke hjælper dig, eller gør noget godt for dig. Det lyder som om, at det der hjælper dig mest, er samtalerne med din lærer.
Jeg tænker også på, hvad det mon er der gør, at du ikke vil kunne klare, hvis dine forældre får at vide, at du er kommet til at skære i dig selv? Er du mon bekymret for, hvordan de vil reagere på det, eller hvad de vil tænke om det? Jeg ved ikke hvordan dit forhold til dine forældre er, og hvor meget de ved om, hvordan du har det. Men jeg tænker, at det måske kunne være en god idé, hvis de også ved hvordan du har det, så de også har mulighed for at hjælpe dig og snakke med dig når din tid på efterskolen er forbi.
Jeg tænker, at det, der kunne gøre en forskel, kunne være hvordan din lærer fortæller det til dine forældre. Han kan fx fortælle dem, at der er nogle ting, som er svære for dig for tiden, som I snakker om. Han behøver måske ikke at gå i detaljer med, hvad det præcist er I snakker om, men bare fortælle det overordnet, så dine forældre ikke får noget at vide, som du ikke har lyst til at dele med dem. Hvordan vil det mon være, hvis din lærer kunne gøre det?
Det kan også være, at dig og din lærer skal invitere dine forældre til en samtale på efterskolen hvor i sammen fortæller dem om, hvordan du har det? På den måde kan I snakke om, hvad I skal sige til dine forældre, hvad de ikke skal have at vide osv. Hvis du selv er med til samtalen, ved du også hvad der bliver snakket om. Mange unge synes, at det er ubehageligt, hvis der foregår samtaler, som handler om dem, uden de selv er med. Det kan gøre en forskel hvis man selv er med til samtalen, da man ikke vil føle, at de voksne sidder og snakker om én, uden man selv er til stede, og kan høre hvad der bliver sagt. Er det en mulighed for jer?
Hvis du har mod på at foreslå din lærer, at I holder en samtale med dine forældre i stedet for, at han ringer til dem, kan I måske også snakke om, hvordan efterkolen og dine forældre kan støtte dig i, at få det bedre igen. Måske er der nogle af de ting, som du har været udsat for i folkekolen, som kommer ind og forstyrrer dig nu. Selvom det ikke er sket på efterskolen, kan der godt dukke nogle af de gamle oplevelser op igen, som påvirker dig. Det kan ske, fordi du føler dig tryg nu og taler om de ting med din lærer, som du blev udsat for. Det lyder måske lidt mærkeligt - men, måske er det også lidt positivt, at du reagerer på det som skete i folkeskolen, fordi du nu føler, at det er ok og du er tryg ved det, med din lærer som støtte. Mon du kan følge mig i de ting jeg skriver her?
Hvis I får talt sammen mens du er på efterskolen, er måske også størrre mulighed for, at det er lettere for dig og dine forældre at tale sammen, når du ikke længere er på efterskolen.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar og ønsker dig al held og lykke. Du lyder til at være en stærk pige, og jeg håber, at I ved fælles hjælp og støtte, kan arbejde på, at du snart får det godt igen.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
