Kære pige på 13 år
Hvor er det godt at du skriver, så du ikke skal gå med det selv. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt, jeg kan.
Du beskriver, at du cuttede første gang efter at din lillebror kaldte dig fed. Jeg forstår, at det ikke var spor rart for dig! Du fortæller også, at du senere fortsatte, fordi det hjalp til, at du ikke har ligeså ondt, når du cutter. Er det mon rigtigt forstået?
Det er i hvert fald også tanker jeg hører fra mange andre, her på BørneTelefonen. Mange cutter fordi de går og tumler med noget, som de ikke synes er rart. Måske de ikke har det godt psykisk, eller har andre problemer i familien. Men når de cutter, virker det som om, at det indeni ikke gør ligeså ondt. Nemlig fordi det i stedet gør ondt udenpå.
Problemet er bare, at mange får det endnu værre efter, at de har cuttet. Måske du også kan genkende det? Derudover er det rigtig vanedannende at cutte, og det kan være rigtig svært at stoppe igen.
Jeg fornemmer på dit brev, at du faktisk gerne ville lade være med at cutte, siden du også har skrevet til BørneTelefonen.
Det kan være godt at have “en plan” til når man får lyst til at cutte. Sådan at man kan forsøge at gøre noget andet i stedet. Måske du kan overveje det? Det kan være at gå en tur, dyrke sport, se en film, høre musik eller bare hvad, du synes er rart og som kan få tankerne væk.
Det er også et kæmpestort skridt, du allerede har taget ved at skrive til BørneTelefonen og fortælle det til nogen. Det fortæller mig, at du er både stærk og modig.
Har du mon allerede fortalt til andre, at du cutter? Hvis ikke, så tænker jeg at det er en rigtig god idé at fortælle det til en voksen, du stoler på! Det kan være dine forældre, en anden i familien, en lærer eller måske en venindes forældre?
Måske du kan overveje at vise brevet her og mit svar? Her har du nemlig været god til at forklare, hvordan du har det. Andre der har stået i lignende situationer, har fundet det hjælpsomt. For det kan nogle gange være lettere at vise brevet end fortælle det, man synes er svært.
Du fortæller at du cutter, især fordi din lillebror skælder dig meget ud. Jeg tænker også, at det er en rigtig ubehagelig situation for dig. Mon dine forældre ser det eller ved det?
Ellers så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, de får det af vide. Det er nemlig dine forældre, der har ansvaret for, at du og din lillebror kan trives sammen derhjemme. Og at du har det godt!
Det er selvfølgelig naturligt, at man som søskende til tider skændes. Men det skal ikke være så meget og så voldsomt, at du ikke kan se anden udvej end at cutte. Det skal din familie altså hjælpe dig og din bror med.
Jeg vil også råde dig til at tage et kig på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade. Måske med din familie? Her har de også forskellige tilbud om hjælp.
Jeg håber, at du og din familie sammen kan finde frem til nogle løsninger, så du kan få det bedre med din lillebror derhjemme.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
