0
false
18 pt
18 pt
0
0
false
false
false
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}
Kære A
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at
du beder om hjælp. Det lyder til, at du har været nogle oplevelser igennem i en
ung alder og samtidig i en alder, hvor du både var og er ved at finde ud af,
hvem du er og ved at forme din egen personlighed. Og det kan blive svært og
lidt forvirrende, hvis man ikke kan læne sig op af sine forældre og deres måder
at være på.
Det lyder rart, at dine forældre nu er
blevet venner, og så vidt jeg kan forstå på dig, at din far også er stoppet med
at drikke. Er det rigtig forstået? Til gengæld lyder det også til, at der har været
mange skænderier omkring dig, inden de blev skilt..? Andre børn som har boet
sammen med forældre som skændes meget, fortæller at det har gjort dem rigtig
kede af det og samtidig rigtig vrede, at deres forældre opførte sig på den måde
overfor hinanden. Det kan være en meget ubehagelig stemning at være i, når
nogle er uvenner, for hvor skal man lige gøre af sig selv? Og når det er ens
forældre, bliver mange også kede af det, da de kan se deres forældre blive kede
af det, og måske kommer de også til at såre hinanden, når de skændes... Var det
lidt sådan, du oplevede det dengang?
Andre fortæller, at deres forældre helt
glemte at spørge dem, hvordan de havde det, hvordan det var at være barn i en
familie, hvor forældrene skændes meget... Samtidig kan det også være svært som
barn at fortælle, hvordan man egentlig har det, hvis man fornemmer, at ens forældre
selv er kede af det eller ikke har så meget overskud. Kan du genkende noget af
det?
Er der mon nogen, som bagefter har talt med
dig om, hvordan de år har været for dig? Hvad det har betydet for dig at bo
sammen med forældre, som har haft det på den måde? Umiddelbart lyder det som om
dine forældre har fået det bedre nu, og så er det måske derfor din krop og dit sind
begynder at reagere på det, du tidligere har oplevet... Og derfor at du oplever
at være meget ked af det, for nu er der ro til, at du kan reagere?
Du skriver selv, at du har gjort skade på
dig selv og har overvejet at tage piller... Sådan skal man ikke have det, når
man er 13 år! Og jeg kan godt forstå, at dine veninder er bekymrede for dig –
det lyder til at være nogle gode veninder, som godt kan se hvordan du har det.
Hvad tror du, der skal til, for at du har
lyst til at fortælle enten dine forældre eller en anden voksen, hvordan du
egentlig har det? For jeg kan godt forstå, hvis du synes, det kan være rigtig
svært, hvis du har været god til at skjule det og sætte en facade op, så de nu
tror, at du har det godt... Nogen gange kan det hjælpe at prøve at tænke,
hvordan de mon vil reagere, så man på en måde er forberedt på deres reaktion.
Vi kan selvfølgelig aldrig med garanti vide, hvordan andre reagerer, men hvis
det er dine forældre du vil sige det til, har du måske en fornemmelse af, om de
først bliver kede af det, måske overraskede eller om de måske bliver glade for
at du har mod til at sige det til dem?
Hvis du synes, det er svært at skulle
sige, kan det nogle gange hjælpe at skrive det i et brev. Så er du sikker på,
at det bliver sagt lige som du gerne vil have det, og at de lytter til det hele.
Samtidig giver det også dine forældre en chance for at reagere, inden du sidder
sammen med dem. Der er faktisk nogle børn, som har givet deres forældre det
brev, de har skrevet til BørneBrevkassen sammen med svaret fra os, og så har de
talt sammen ud fra det. Hvad der er den bedste løsning for dig, skal du mærke
efter nede i din mave.
Hvis du har lyst til at tale med nogen,
inden du skal sige det til dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på,
så er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en
af rådgiverne.
Jeg håber, at du har fået mod til at søge
videre hjælp, og heldigvis er det næsten altid sådan, at selvom ens forældre kan
blive overraskede eller kede af det, så ønsker de bare det bedste for deres børn!
Mange hilsner fra
BørneBrevkassen
