Kære pige på 17 år
Mange tak for dit brev. Jeg er så glad for du skriver nu! Jeg er virkelig imponeret over, at du er så opmærksom og nysgerrig på dig selv og de følelser du har og gerne vil passe på dig selv.
Jeg kan høre, at der er flere ting i dit liv, der ikke er så fede lige nu. Det lyder ret hårdt. Det lyder som om, at du ikke ved, hvordan du takler alle de følelser, du har lige for tiden. Og så får du lyst til at cutte. Der er ikke noget galt med dig. Jeg snakker med rigtig mange unge, der har det på samme måde.
Du har helt ret i, at det ikke er så smart, og det ikke løser noget. For mange unge, der ikke taler med nogen om deres problemer og følelser, kan det føles som den eneste løsning for at komme til at tænke på noget andet. Mange føler det er dem, der er noget galt med, når livet er hårdt, og så kan de få lyst til at skade sig selv. Selvom det de i virkeligheden har brug for er omsorg og kærlighed og hjælp til at klare de svære situationer.
At cutte kan være en måde at få opmærksomheden væk fra de svære følelser eller oplevelser man har i sit liv. Men de løser ikke nogen problemer. Tværtimod så kan man få en ny dårlig vane, der ødelægger ens krop og giver ar resten af livet.
Derfor er det en rigtig god ide, at snakke med nogen om, hvordan man har det. Jeg ved fra andre unge, at bare det at sige til nogen, hvordan man har det, er første skridt til at få det bedre. Selvom det kan være rigtig grænseoverskridende i starten. Men du har været modig nok til at skrive herind, så mon ikke også du har modet til at finde en anden voksen at snakke med?
Mange kan godt lide at holde deres problemer og følelser for sig selv, men det er desværre ikke så sundt. Og som barn og ung kan man have nogle oplevelser og følelser, store som små, som er mere end man kan klare selv. Så er det rart at have en sød voksen at snakke med, som hjælper en med at få overblik over det, der er svært og giver råd til, hvordan man kommer igennem det.
Hvilken voksen kunne det være, du kunne snakke med? En som du er tryg ved. Måske dine forældre eller en anden fra din familie? Det kan også være en lærer på skolen?
Hvis børn ikke har det godt, så er det de voksnes ansvar at hjælpe dem. Hvis du slet ikke kan finde nogen voksne at betro dig til, så håber jeg, at du vil ringe eller skrive til os igen og fortælle lidt mere om, hvad der gør dit liv svært lige nu?
Jeg håber, du finder modet til at konfrontere de svære følelser, du oplever lige nu, i stedet for at skade dig selv. Og jeg håber, du finder nogle voksne, der kan hjælpe dig med det.
Kærlig hilsen,
BørneTelefonen
