Cutting

Kære pige på 10.

Mange tak for dit brev, du kan tro at jeg gerne vil svare dig - for du fortjener virkelig at få et svar.

Sikke en masse du har været igennem, jeg kan godt forstå, at det har været og er svært for dig. Jeg læser i dit brev, at du er på vej ud af cutting, og er meget ked af at du har skåret dig - mon det er rigtigt forstået?

Når man skærer sig, er det ofte fordi der ikke var en bedre løsning på det tidspunkt. Nogen gange må man acceptere, at det var den bedste løsning på det tidspunkt, og så prøve at finde frem til hvad man kan gøre i stedet for at skære sig. Jeg kan høre, at du er parat til at finde andre løsninger, du må virkelig være en stærk pige, når du kan stå imod alt det, som du har været igennem. Jeg kan ikke vide, hvad de andre løsninger kunne være for dig, måske kunne du ringe til en veninde og sige at du har det svært - eller tage et bad eller noget helt andet...? Nogen laver en hel liste med forslag om ting, man kan gøre i stedet. Måske kunne du prøve at lave sådan en liste? En af tingene kunne være at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af de søde rådgivere..?

Du fortæller, at du er begyndt at se ånder og ikke har sovet godt i lang tid. Det fortæller mig, at du er presset og har brug for hjælp. Når man ikke får sin søvn er det ikke unormalt, at man kan man begynde at forestille sig ting, der normalt ikke er der. Derfor er det vigtigt, at du får talt med nogen, så du igen kan finde ro om aftenen og få din søvn.

Du fortæller, at din familie betyder meget for dig - ved de mon hvor svært du har det? Ofte er det sådan, at familien ikke er klar over, hvor svært unge, der har det ligesom dig, har det. Jeg ved ikke, om du kan tale med dine forældre, for de ved jo også, at du har været veninde med hende der døde - så måske kunne du sige til dem, at du savner hende? Så kan det være, at I senere kan komme ind på, hvor svært du har det?

Når man har det ligesom dig, kan man også nogen gange blive nervøs for, om man sårer sine forældre, fordi de måske bliver forskrækkede over, hvor slemt det er at være dig? Hvis du har det sådan, kan det være, at der er en anden nær i familien, som du kan tale med i stedet, som måske bedre kan lytte til dine bekymringer - det kunne være mormor, moster eller en helt anden (måske en venindes mor)- det kan være, de kan råde dig til, hvordan du evt. kan tale med mor og far?

Hvis det er for svært for dig at tale med dine nærmeste, kan du kontakte sundhedsplejersken på din skole eller AKT læreren. Du kan også se på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside www.lmsnyt.dk. De har tilbud om anonym rådgivning.

Du er som sagt også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, eller skrive ind på BørneChatten og vende tankerne lidt med en rådgiver, når du trænger til en at snakke med. Der er åbent alle hverdage kl. 11-23 og lørdag kl. 13-17.

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen